Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af De dødsdømteOplæsningsstykke Da vi havde pustet ud, sagde drengen: Jeg ved at det er min tur nu. Det var jer to der sagde at der ikke burde være kvinder og børn i gruppen og I har altid haft ret. I er i flertal. Og han tog plads. Jeg kunne ikke få mig selv til at dræbe 85 ham, for han imponerede mig med sin koldblodighed. Men den anden skyndte sig hen for at udløse strømmen. Jeg spændte ben for ham, og vi overmandede ham i fællesskab. Han var ved bevidsthed da jeg udtalte dødsdommen: – Du tænkte kun på at redde dit eget liv og derfor skal du 90 miste det. Drengen der opførte sig jo ikke som et barn, men som en mand. Den som tør dø frivilligt fortjener at leve. Ventede drengen at jeg efter disse ord skulle gå i stolen for ham – jeg som dog netop havde frelst hans liv? Jeg var skuffet over hans utaknemlighed og vi kæmpede hele 95 natten. |