Side 1 af 4
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Alene over atlanten - fsaLørdag d. 6/5 - 07 Kære Dagbog. Nu er der kun to dage, til at jeg skal af sted. I den sidste måneds tid har jeg været ude og sejle hver evig eneste dag. Jeg tror mine venner og min familie, er ved at blive bekymrede for mig. Specielt min mor, tror jeg lige det er gået op for, at jeg snart skal af sted. Jeg kan mærke på hende, at hun går og bekymre sig og er stresset over at ”mors lille dreng” skal ud og sejle alene over Atlanten. Folk kommer hele tiden og spørg mig ”er du ikke bange?” og ”hvad hvis du drukner eller farer vild?” Men nej, jeg er ikke bange. At sejle er noget jeg virkelig elsker, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud på Atlanten og slå Seb Clovers rekord, og dermed blive den yngste person der har sejlet alene over Atlanten. Jo måske får jeg en sommerfugl eller to i maven, når jeg tænker på konsekvenserne. Jeg ved da godt, at der er en vis risiko, ved at sejle alene ude på det store blå hav, men jeg føler mig god nok, til at kunne klare det. De tanker jeg gør mig, med hvad jeg vil opnå med denne her tur er: - Først og fremmest er mit mål, at sejle fra Gilbratar og dernæst at sejle ned langs Vestafrika og så over Atlanten, til Antigua som ligger i det Cabriske Hav. Mit mål er, at jeg skal klare det på seks uger. - At det kan gøre mig til en bedre og ”stærkere” sejler. Mit mål er nemlig, at jeg en skønne dag, kan blive så god, at jeg kommer med i OL. - At få en fantastisk oplevelse for livet, som jeg nok aldrig kommer til at glemme, og om mange år kan fortælle om det til mine børn og børnebørn. - Selvfølgelig at slå Seb Clovers rekord. Det er ikke sikkert jeg kan, man jeg vil gøre mit aller bedste for at prøve. Jeg har tænkt mig at føre dagbog under hele min tur, så jeg rigtig kan fortælle hvad jeg har oplevet. Men nu vil jeg lægge mig til at sove. Michael. |