Skribentens beskrivelse af Stil - I Lufthavnen
Det var en almindelig dag som alle andre, bortset fra at der nu kun var to uger til, at en af verdens største begivenheder skulle finde sted: VM i fodbold, som i år skulle afholdes i løvernes land, Sydafrika. Jeg var en af de mange heldige, der skulle derned for at følge det danske landshold i kampen om den nationale ære.
Jeg kan næsten ikke vente men fordriver tiden med at pakke kuffert og se optaktsprogrammer på tv.
To lange uger senere sad jeg og tjekkede alle mine billetter og ting igennem for at sikre mig at intet var glemt. I den kupé jeg sad i, var der en god stemning, da den var proppet til randen med danske roligans. Jeg tilsluttede mig deres gruppe, da vi ankom til Kastrup Lufthavn. Vi fik os lidt at drikke, hvilket der er en væsentlig ting ved at være fodbold-entusiast.
Vi stod eller lå i en kæmpe sal, jeg med en stor ”fadbamse” i højre hånd, maling i ansigtet og en retrotrøje, hvorpå der på ryggen stod trykt ”Tomasson”. Der var nu en time til, at flyet lettede med kurs mod Afrika. Vores før så lille og hyggelige gruppe var nu vokset til en hel fanskare, der råbte og hoppede, så det vibrerede i gulvet. Vi var allesammen godt fordrukne, jeg havde lidt brækfornemmelse, så jeg banede mig vej hen til toilettet. Jeg var ret træt efter al den hoppen og råben, så jeg faldt uheldigvis i søvn i en af toiletbåsene. Da jeg vågnede igen, havde jeg ingen fornemmelse af, hvad klokken var, og en meget slem hovedpine gnavede i mit baghoved. Det var en yderst ubehagelig følelse.
Så gik jeg ud i salen, der var jo ikke så lang tid til, at vi skulle til boarding. Salen var nærmest tom, ingen fulde roligans, kun en familie på fire, en rengøringsdame, to vagter og mig. Mit fly var fløjet, tænkte jeg. Jeg var ude af mig selv. Det får man ud af at være fuld. Jeg opsøgte den nærmeste information, og de informerede mig om, at flyet var lettet. Først om et døgn ville der være flyafgange, som jeg kunne komme med, resten var totalt booket op.
Jeg havde lige sat mig på en bænk, da jeg så en familie på fire komme slæbende med de helt store rejsetasker. Børnene kørte om kap med bagagevognene, mens deres mor og far leende fulgte efter dem med billetterne i hænderne og tasker på deres rygge. De skulle sikkert på ferie i Spanien, Frankrig, Italien eller andetsteds i Sydeuropa.
Efter dem kom en mand, der så ud til at have mange ting om ørerne. Han var en høj mand med et flot jakkesæt på og en computertaske i højre hånd. Han havde også en lækker touch-mobil oppe til sit øre. Han var sikkert en meget vigtig og meget højtstillet person, som skulle til en stor konference i USA, Kina eller Rusland.
Der var især et pensionistpar, jeg lagde mærke til i mængden. Han var iført ekko-sko, en kedelig sort eller grå vindjakke og et par garbardine-bukser, hun havde et par praktiske sko på, lange bukser og en striktrøje eller lignende. Som mange andre pensionister havde de meget lidt bagage med, og de holdt sig slet ikke tilbage for at komme først af med den.
Der skete mange ting i lufthavnen, og det var faktisk lidt sjovt at se alle de forskellige typer, der gik forbi mig. Det var bare med at holde øjnene åbne. En lille sød pige var blevet væk, og nogle vagter prøvede at trøste hende. En stresset mand og en stresset dame stødte sammen i farten - papirer ud over det hele. Et gensyn mellem to familier som sidste gang mødte hinanden til en skiferie i vinters.
Da klokken nærmede sig middagstid, gik jeg en tur rundt igennem alle lufthavnens sale for at finde det perfekte sted at få min frokost. Jeg fandt en lille hyggelig café, hvor der var udsigt til alle de fly, som kom ind, og dem som forsvandt. En dame sad stille og kiggede ud af de store vinduer på de fly, som kom ind, og dem som skulle til at lette. Uden at tænke så meget mere over det, satte jeg mig over ved siden af hende, hun var sidst i tyverne som jeg. Jeg fortalte hende min historie på en lidt anden måde, end det egentlig skete, da jeg var lidt flov over at have drukket så meget. Hun lyttede interresseret og fortalte efterfølgende sin historie. Hun havde booket en ferie til Holland med to af sine veninder, men det viste sig, at de ikke var dukket op i forhallen som aftalt. Men det var faktisk hende, som havde taget fejl af deres aftale, fordi flyet lettede på det tidspunkt, da hun stod i forhallen. Så nu sad hun bare der og ventede på, at der blev kaldt ud til boarding for det næste fly til Amsterdam.
Da hun var færdig, grinede vi begge to af, hvor dumt vi havde båret os ad.
Vi sad i lang tid og talte om, hvad vi lavede til dagligt. Men da klokken var blevet fire, blev hun kaldt ud til boarding, og vi tog pænt afsked med hinanden.
Nu var der igen tomt omkring mig, kedsomheden prægede mit humør gevaldigt, efter hun var gået. Jeg nød ellers lige at være her i lufthavnen. Hun var en supersød pige og jeg havde på fornemmelsen, at hun havde det på den samme måde med mig.
Den eneste måde at tiden kan gå hurtigere i en lufthavn er, hvis man laver noget sjovt, hvilket ligesom var lidt svært, når man er alene. Den anden er, hvis man sover. Så det var, hvad jeg gjorde. Jeg sov og sov og sov mig så langt ind i drømmeland, at jeg ikke kunne mærke, at jeg lå på en stenhård og kold bænk.
Min udflugt til drømmeland endte med, at jeg blev vækket af, at en lille tæppetisser af en hund kom over og savlede og slikkede mig i ansigtet. Det var mit held. Klokken var otte, flyet var ankommet, og det lettede klokken ni. Så jeg skyndte mig at pakke alle mine ting sammen og løbe alt, hvad jeg kunne, hele vejen iggennem lufthavnen, til jeg befandt mig foran boarding-skranken.
Efter fireogtyve både sjove, hyggelige og lange timer i Kastrup lufthavn, sad jeg endelig i flyet, som skulle transportere mig til Sydafrika. I de fireogtyve timer havde jeg på intet tidspunkt tænkt på, at jeg skulle til Afrika og se verdensmesterskaberne i fodbold.
Der ventede mig en stor overraskelse. På sædet ved siden af mig sad pigen fra lufthanvscaféen!
|
pdf-format (91KB) 
