  Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Begravelsene var næsten helt nye, og ikke brugt særlig mange gange. Vi satte os ud i bilen. Der var stadig ingen der sagde noget, ikke engang radioen, den havde far slukket. Jeg sad på bagsædet, i midten. Sad og kigge ned på mine nye sko. De var sorte og helt blank poleret. Der regnede. Vinduesviskerne kørte på fulde drøn. Højre, venstre. Og de blev ved, der øsede ned, et rigtigt lorte vejr. Jeg kunne mærke far sad og kiggede på mig i bakspejlet. Men jeg kiggede ikke op. Jeg var ked af det. Sad bare og tænkte på alle de gode minder vi havde sammen. Alle de gange vi har leget sammen, og haft det rigtigt sjovt. Nu er hun bare væk. Jeg kan ikke helt forholde mig til det. Mor havde det også rigtig dårligt med det. Det var også derfor hun tog alt det valium. For ikke at få nervesammenbrud, men hun havde det nok værst. Hun var med da det skete. Der er fire dage siden nu. Da vi kom hen til kirken, stod der mange biler. Og uden for kirken var hele vores familie og nærmeste venner. Alle så meget triste ud. Det var ikke sjovt at stå der. Kirkeklokkerne begyndte at ringe, det var en beroligende lyd, og så dog ikke alligevel. Her stod jeg jo til en begravelse, hvad var der beroligende over det? MenLignende opgaver |
|||||||||||||||||
pdf-format (58KB) 
