Skribentens beskrivelse af Fransk oversættelse
Malik Kiral
Afsnit 1
Pierre Anthon finder ud af at skole ikke er noget, det er ingenting, han forstår ikke hvorfor han går i skole, så han dropper skolen og sætter sig op i sit blommetræ, og hver morgen når de andre elever går forbi kaster han blommer efter dem
Afsnit 2
Pierre Anthon startede i 7.A sammen med resten af klassen. Han forlod klassen hem havde sine ting. Det er fin nok by han boede i men heller ikke bedre.
Elise fra klassen var den eneste der ikke boede der. Pierre Anton satte sig op i et blommetræ og råbte "Ingenting betyder noget".
Afsnit 3
Nogle piger fra klassen vil have Pierre Anthon ned fra træet, men de turde ikke han har tævet nogen før. De ville klage til skolen, men de vidste ikke hvad de skulle sige. "Skal vi ikke kaste sten på ham" tænkte de.
Afsnit 4
4 personer fra klassen kastede sten på Pierre Anthon som sad oppe i blommetræet, hver dag, og råbte "hvorfor leve, hvis man ikke har nået at leve for". Efter de havde kastet mange sten, lykkedes det endelig at for ham ned, men inden længe var han der oppe igen.
Afsnit 5
De møder Gerda, prøver at blive gode venner med hende ved at betro hendes
hemmelige ting som faktisk er løgn for at fange hendes opmærksomhed.
Afsnit 6
I dette kapitel hører vi om hvor meget Dannebrog betyder for Frederik. Det hænger hjemme i hans
have og bliver kun hejst når det er hans fødselsdag og dronningens. Det tor jeg er et symbol på, at
Frederik måske kan være kongelig
Afsnit 7
Alle fra klassen sang en masse sange og talte om hvad de skulle give som betød noget. Den største flagstang stod uden for det røde parcelhus.
Afsnit 8
Pierre Anthon drillede alle pigerne med at deres forhold aldrig holdte og han havde selv kommet sammen med en af pigerne. Pigerne blev meget irriteret mest fordi han også var begyndt med at spytte kernerne fra blommerne.
Afsnit 9
Anne-li får taget sit adoptionsbevis, hvilket kan assimileres med at hun er blevet hel dansker. Det
tror jeg er noget andre indvandre føler når de kommer til Danmark, fordi deres identitet bliver taget
fra dem, og de mister en masse værdier fra deres forrige kultur.
Afsnit 10
De gav alle flere ting til hinanden og det blev vildere og vildere det de gav. Nu gravede de elise's lillebror op fra jorden. Han "døede" da han blev 2 år.
Afsnit 11
Efter episoden på kirkegården var der ingen der fattede mistanken, men de var alligevel lidt nervøse. Hunden var fulgt efter dem og vil ikke ikke gå igen. Nu var det Rikke-ursula's tur til at give noget hun holdte af. "Det blev hendes hår".
Afsnit 12
Hussain fik afvide at skulle aflevere sit bedetæppe til dyngen. De dage han havde afleveret sin bedetæppe, fik han bank af sin far og fik afvidet at han ikke var en rigtig muslimer.
Afsnit 13
Sofie's tur kom. Hun skulle miste sin mødom. Hun afleveret et blodigt stykke stof til dyngen. Hele dagen gik hun som om hun har slået sine bene.
Afsnit 14
De skulle nu ind og tage Jesus ned fra korset og hen til savværket, fra kisten. Jesus knækkede da de tog det ned, hunden tissede på ham og fromme - Kaj Tudede.
Afsnit 15
Hunden lå stadig foran Emil's kiste og bevogtede den. Smukke Rosa var den næst sidste der skulle aflevere noget, men så sagde fromme - Kaj at han skulle skære hovedet af hunden, så det gjorde hun.
Afsnit 16
Efter sofie mistede uskylden havde hun ændret sig meget. Nu ville hun have Jan - Johan's pegefinger skåret af, for han havde gjordt noget med hende med den.
Afsnit 17
Da dagen kom hver Jan - Johan skulle have skåret fingeren af, hyllede og tudede han som et lille barn. De hamrede kniven ned i han finger indtil den røg af.
Afsnit 18
Nogle dage efter det med Hussain, kom politiet hen til savværket fordi Hussain ikke kunne lade være med at sladre. Da Pierre Anthon stadig ikke havde været der henne, tænkte de på en ny ide.
Afsnit 19
Der kom presse og aviser fra alle steder i verden, om ville interviewe dem. Betydningsdyngen blev lige pludselig meget mere betydningsfuld og kendt. Den eneste der var ligeglad med den, var Pierre Anthon.
Afsnit 20
Nu begynder børnene at blive ligeglade med om Pierre Anthon kommer og ser dyngen af betydning, nu handler det lige pludseligt kun om at være berømt. ”Den der ler sidst ler bedst”
De vandt kampen om betydning, det mærkelige var at kampen fulgtes som et tab fordi Pierre Anthon skulle være så ligeglad med det hele.
Kapitel 21
Der var et stort museum i New York der bød 3,5 mio Dollar For dyngen. Men det ender med at dyngen bliver solgt for 3,6000 Dollar. Så nu kan de også betale for Jesus fra kirken. Når dyngen bliver solgt for Pierre ret igen, der er ingen fra udlandet der gider tage til Tæring mere, nu er der kedeligt. Sofie er stadig lige så sur som før, og det gør at alle de andre ikke giver op.
Kapitel 22:
De begynder alle sammen langsomt at kunne forstå hvad Pierre Anthon mente. Undtaget Sofie,
dyngen af betydning, havde virkelig en betydning for hende. Sofie græder nu for første gang siden hun mistede sin uskyld, her viser hun hvor meget den dynge egentligt betød for hende.
Sofie gav ikke op, Sofie mistede forstanden.
Kapitel 23:
Sofie er sur, fordi man ikke kan sælge dyngen af betydning, til nogen pris, Og hun mener nu at den har mistet sin betydning. Pludselig går alle amok og giver hinanden igen for det de har skullet miste. Agnes er føler hun er nød til at hente Pierre fordi, børnene er ved at slå hinanden ihjel. Pierre ser dyngen og begynder at håne dem alle. Pierre havde vundet.
Kapitel 24:
Børnene har mistet lysten til livet pga. Det Pierre Anthon snakkede om i går. Pierre Anthon dør. De brænder nu dyngen ned.
Afsnit 25
Alle i Tæring tager til Pierres begravelse, dagen efter kan man stadig se ”det tykke askelag.
Jeg tror at askelaget har den betydning, at alle ikke ved hvad der er sket bag lukkede døre, og
derfor er laget tykt, fordi man intet kan se.
”Når er det nemt at dø, er det fordi døden ingen betydning har. Og når døden ingen betydning har, er det fordi livet ingen betydning har".
|
pdf-format (30KB) 
