  Side 1 af 2
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Samtaler i mørketJeg famler mig frem i mørke. Virkeligheden, lyset og livet er mit mørke. Jeg ser ikke, går af tilfældige veje, prøver mig frem, uden at finde noget svar på hvad meningen er. Livet er et mørke, det føles som mørke, når man intet andet end mørke kan se, intet andet hører, intet andet ved. Det handler om at prøve sig frem, satse, overvinde mør-ket, tage kontrollen, og vide hvor man skal hen. For mig er livet som at finde vej i mørket, som at gå i la-byrinter, tilfældigheden har en central rolle i et sådant spil. At gå i mørke, med et mål, men uden at kende vejen dertil, uden at vide hvordan målet ser ud, og uden at vide hvad man skal efter målet. Hvordan skal man vide om man er kommet til målet, og om man er kommet til det rigtige mål. Mørket er min ven, men nærmere min fjende, mørket skræmmer mig, i mørket giver jeg mig selv lov til at være menneske, at vise mit ansigt, det sande ansigt, ansigtet med udtrykkene, med følelserne, giver mig lov til at vise ansigtet i mørket når ingen kan se det. Jeg lader mig skræmme, lader mig tænke over ting som jeg nægter mig selv at tænke på i lyset. Jeg lader mig tænke når der ingen chance er for andre skal se mig, når der ingen chance er for at blive afsløret, at blive afsløret som menneske, med følelser, udtryk og med sårbarhed. Jeg lader mig drømme, lader mig tale, lader mig tale om de ting som jeg drømmer, i mørket, i ensomheden lader jeg mig tale, lader mig tale om alt det som mit hjerte er fuldt af, og alt det som jeg drømmer om natten i mørket, og som jeg gemmer væk så snart solen viser sig på himlen.Lignende opgaver |
|||||||||||||||||
pdf-format (49KB) 
