Jøder verden over genoplever hvert år til højtiderne både historiens festlige og smertefulde begivenheder. Det illustrerer jødedommens syn på historien: at den er et produkt af Guds handlen i et forsøg på at frelse det jødiske folk
Jøderne har en rig festkalender, der i løbet af året tager dem med tilbage til nogle af de vigtigste begivenheder i deres historie. Fortiden bliver levende. Det bekræfter dem i deres jødiske identitet: at de er Guds udvalgte folk. Og minder dem om, at Gud stadig kan gribe ind i historien.
Sabbat
Når solen går ned fredag aften indtræder jødernes vigtigste helligdag, shabat, sabbatten. Den varer et døgn, indtil solnedgang lørdag aften. Hver familie sætter sig til det omhyggeligt dækkede bord, hvor der står to sabbatslys, som det er moderens opgave at tænde. Det sker præcis på det tidspunkt, hvor sabbatten går ind, når de tre første stjerner viser sig på aftenhimlen. Så kan sabbatsmåltidet begynde.
Sabbatten er den vigtigste festdag for jøderne, fordi det er den eneste, der står direkte beskrevet i De ti Bud (2 Mos 20,8-11). Den er til minde om Guds skabelse af verden. I seks dage arbejdede Gud, men på den syvende hvilede han. På samme måde skal menneskene på denne dag holde fri fra deres daglige arbejde.
Det er gratis at oprette en konto