Nexø er med til at forme det folkelige gennembrud i Danmark. Han beskriver i noveller, romaner og erindringer både by- og landproletariatets barske sociale vilkår på baggrund af sin egen opvækst på samfundets bund i København og på Bornholm. Med sin roman Pelle Erobreren(1906-10), en dannelsesroman om arbejderklassedrengen Pelle, grundlægger han arbejderlitteraturen, han giver det nye byproletariat stemme. Romanen rummer en socialistisk utopi, og Pelle bliver den første figur i dansk litteratur, der agiterer for proletariatets frigørelse og giver håb om, at dette er en mulighed. I starten af århundredet støtter Nexø det nye socialdemokratiske parti, men efter Første Verdenskrig og den russiske revolution bliver han mere pessimistisk på det revisionistiske arbejdes vegne, hvilket kommer til udtryk i skildringen afDitte Menneskebarns tragiske skæbne. I Ditte Menneskebarn (1917-21) er der ikke plads til handling, hun får ikke mulighed for at forandre verden, og romanen står som en hård social anklage mod et samfund, der ikke tager ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38) skildrer denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tæt samspil med beskrivelser af samfundets økonomiske udvikling. Nexøs litteratur rummer en skarp samfundsmæssig kritik, men også i høj grad mærket af æstetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor.
Undervisning i kanontekster i folkeskolen kan kræve en større tilrettelæggelse fra lærerens side end nyere litteratur, der oftest repræsenterer samtiden modsat ældre litteratur. Underviser man i ”Pelle Erobreren” i folkeskolen, må man derfor som lærer tage højde for, at åbne op for dialogen mellem elevernes virkelighed (læserens ”jeg”) og den implicitte læser i teksten (tekstens ”du”)(Jørgen Aabenhus, ’Dialog mellem tekstens ”du” og læserens ”jeg”’ s. 319).
Det er gratis at oprette en konto