Formålet ved forsøget var at bestemme eleverne fra klassens blodtyper og sammenligne dem. Når dette var gjort, skrev vi hver vores blodtype ind i et Excel ark for at kunne se forskellene
Teori
Når man bestemmer blodtyper, tager man udgangspunkt i to klassifikationssystemer - Rhesus og A B nul. Ved at bestemme sin egen blodtype, kan du finde ud af hvad for noget slags blod du kan modtage, og hvilke slags blodtyper du kan give til. Dette er meget brugbart, da der er sket dødsfald inden for lægevidenskaben pga. fejl med forskellige blodtyper til patienter.
Blodtyper inddeles alt efter hvilket antigen, der befinder sig på det røde blodlegemes overflade. Hvilken blodtype man har kan bestemmes med de ovennævnte klassifikationssystemer. AB0-systemet tager udgangspunkt i de tre allele gener Ia,Ib og i.
Ud fra AB-0 system kan man have 4 forskellige blodtyper:
Her kan det ses at hver sin blodtype har sine egen allel.
I dette system er det vigtigt at kende geners dominansforhold. Når en allel nedarves kan den enten være dominant eller recessiv. Når to forskellige gener nedarves f.eks. hvis et par får et barn, vil det stort set altid være det dominante gen, der nedarves. For de ovenstående genotyper, er "ii" recessivt. En dominant allel vil stort set altid, dominere over en recessiv allel dvs. at der faktisk ikke er nogen forskel på hvilken blodtype genotyperne IaIa og Iai får. Tabellen viser også hvilke antigener og antistoffer blodtyperne har. Antistoffer og antigener reagerer med hinanden. Dette kan være meget farligt, da det resulterer i en sammenklumpning som har store konsekvenser for menneskets helbred. Dette kendes også som agglutination.
Det er gratis at oprette en konto