Hans Christian Andersen blev født den 2. april 1805 i Odense og døde 70 år senere den 4. august.
Forældrene, Anne Marie og Hans Andersen, var fattigfolk, men faderen, der var skomager ejede alligevel bøger som bl.a. Holbergs komedier og Tusindogénnats eventyr. Faderen døde, da H.C. Andersen var 11 år gammel, og som 14-årig rejste H.C. Andersen alene og næsten uden penge eller forbindelser til København for at forsøge at gøre sin lykke ved teatret i København. Da han i fire år have kæmpet forgæves for at blive balletdanser, skuespiller eller sanger, besluttede direktionen ved Det kgl. Teater at sende ham i skole. Han mødte også familierne Collin og Wulff, der tog ham til sig. I 1835 fik han udgivet sin første roman »Improvisatoren« samtidig med de første samlinger af eventyr. H.C. Andersen var en uhyre produktiv kunstner. Han skrev eventyr, teaterstykker, operatekster, rejsebøger og romaner. Desuden lavede han billedbøger, papirklip og buketholdere til de mange blomsterbuketter, han arrangerede.
Han nåede at skrive 211 eventyr, der har det særlige kendetegn, at de taler til både børn og voksne på en gang. Mange eventyr tog udgangspunkt i barndommen i Odense, mens f.eks. »Tante Tandpine« fra 1872 handler om tandpine. Noget Andersen kendte alt for godt til.
Det er gratis at oprette en konto