Rank som et lys og badet i sved sad hun i hendes seng. Et eller andet havde forskrækket hende, og hun rystede over hele kroppen. Var det kun et slemt mareridt? Hun var ikke sikker. Hun rejste sig langsomt fra sengen i mørket, og tog sin morgenkåbe på som hang i klædeskabet. Hun var ikke kommet helt hen til døren, da hun hørte det igen. Det var ikke en drøm. Hun blev ubevægeligt stående i mørket. Hendes åndedræt blev tungere og hun lyttede i stilheden. Var det katten, der strejfede rundt i huset midt om natten? Eller har babyen måske skreget? Hvad forsagede denne larm?
Det løb hende koldt ned af ryggen. Hun turde ikke bevæge sig. En halv evighed stod hun der. Det var hjerteskærende stille, syntes altid at være værre ’end det er’. Pludseligt fik hun en uhyggelig tanke: Kunne der være nogle i lejligheden? Bevægede nogen sig lige igennem de enkelte rum og ledte efter hende?
Dog forkastede hun tanken igen. Det var umuligt, da døren var låst. Alligevel kunne hun ikke bevæge sig. Når hun klemmer øjnene sammen i mørket, kan hun se omridset, og på den måde vænne sig til mørket. Efter hun ikke længere hørte de uhyggelige lyde, fandt hun modet frem og besluttede sig at tjekke låsen på fordøren. Hun åbnede den gamle knirkende trædør i soveværelset og kiggede ud i gangen. Intet var til at kende, det var for mørkt.
Det er gratis at oprette en konto