1 / 6 sider - klik for at bladre

Kulturlandskaber i Danmark: udvikling og konsekvenser

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kulturlandskaber i Danmark: udvikling og konsekvenser er en biologi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (1.352 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 28. januar 2015.

Redegørelse for kulturlandskabernes historiske udvikling i Danmark, fra svedjebrug til den grønne revolution. Opgaven diskuterer landbrugets indflydelse på biodiversiteten, med fokus på agerhøns, og præsenterer løsninger som brakjord og økologisk landbrug.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse og analyse af kulturlandskabernes udvikling og konsekvenser for biodiversiteten i Danmark. Opgaven er velstruktureret og indeholder relevante løsningsforslag.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • agerhøns
  • biodiversitet
  • brakjord
  • danmark
  • den grønne revolution
  • kulturlandskaber
  • landbrug
  • levende hegn
  • svedjebrug
  • økologisk landbrug

Kulturlandskaber

Christopher Møller

Kulturlandskaber

Indholdsfortegnelse

Indledning2

Problemformulering3

Konsekvenserne3

Løsning4

Konklusion4

Indledning

Svedjebrug

Danmark er et 43.000km2 stort land, hvoraf 66% er landbrug, 16 procent skov og hede og 17% by, vej, sø, eng og mose. Størstedelen er klart landbrug, men det er en forandring, der er sket over de sidste mange tusinde år. Danmark er et innovativt landbrugssamfund, der hele tiden har for øje at forbedre og udvide, hvor det er muligt. Sådan har det ikke altid været, da naturen før bronze- og bondestenalderen var meget mere ”vild”. Faktisk var Danmark dækket af skov lige efter den sidste istid for omkring 12.000 år siden. Det tætteste vi i dag kan kommer på datidens skove, hvor træerne ikke står i ræd og række, er i nedlagte naturskove. Allerede for omkring 5900 år siden kan vi, ved hjælp af kulstof -13 datering af menneskeknogler, se at fødekilden skifter fra primært marine til landbaserede fødekiler som agerbrug. De tidligste kornsorter i Danmark var primitive hvedesorter som emmer, enkorn, dværg- og almindelig hvede samt nøgen seksradet byg. Det er bemærkelsesværdigt, at der kun er meget lidt ukrudtsfrø i de fund, man har gjort med rester af afgrøder fra den tid. Det kan betyde, at kornet, efter høsten, blev grundigt renset. Men det kan også skyldes, at markerne var uden meget ukrudt, hvilket har været tydet som et resultat af den dyrkningsform, der blev praktiseret, nemlig svedjebruget.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver