Canada: Geografi, samfund og økonomi

Det meste af den canadiske landgrænse lægger sig op af Stillehavet i øst og resten af landet grænser op til Atlanterhavet. De mest nærliggende nabolande er USA og Grønland. Grønland har ingen fysisk kontakt med Canada, hvilket kan ses på de fleste verdenskort. Canadas hovedstad hedder Ottawa, og byen har ca. 1.190.982 indbyggere samlet set.Landet er næsten ubeboet af mennesker ca. 300 km nord for den nordamerikanske grænse. De mest sydligt beliggende storbyer er Toronto og Ottawa. Udover hovedstaden Ottawa, har storbyen Toronto overtaget pladsen som den største by i Canada. Toronto har et indbyggertal, der ligger på ca. 5.600.000 indbyggere. Dette tal overgår Ottawas indbyggertal suverænt. Derfor er Toronto blevet den officielle hovedstad i provinsen Ontario. Canada er opdelt i ti provinser og tre forskellige territorier som hedder følgende: Alberta, British Columbia, Manitoba, Ontario, New Foundland, New Brunswick, Nova Scotia, Prince Edward Island, Quebec og Saskatchewan. De tre territorier hedder Yukon, North West Territories og Nunavut. Siden 1921 har de røde og hvide farver været Canadas officielle nationalfarver, da Kong George den femte af Storbritannien offentliggjorde det af bestemte årsager. Den røde farve stammer fra Englands Skt. George kors, og den hvide farve stammer fra Frankrigs kongelige våbenskjold siden kong Karl den 7.’s regeringstid. Ahornbladet har været Canadas nationale kendetegn siden 1700-tallet, og denne illustration er blevet et symbol på den canadiske nationalitet.Ahornbladet fra landets flag går igen i de to politiske partier ”The Conservative Party” og ”The Liberal Party”. I gennem et længere stykke tid blev ”The Union Jack” benyttet som det officielle flag, men den 22. oktober 1964 besluttede regeringen, at Canada var et selvstændigt land, som også burde have et selvstændigt flag. Det nye flag blev herefter designet og offentliggjort.Canada har beliggenhed i den tempererede klimazone, men den nordligste del af landet ligger inden for polarcirklen, hvilket er lokaliseret i den polare klimazone. Polarcirklen har et yderst koldt og frysende klima, som de færreste mennesker kender til. Det tempererede klima giver effektive vækstbetingelser for landets store skovarealer. Faktisk er 40 % af det canadiske landområde dækket af skov, og ved siden af opbruger søerne og floderne også en stor del af arealet. I områderne, der indgår i den polare klimazone, er der mest moser og tundra (skovløst fjeld). Tundra består ofte af barre områder, hvor næringsindholdet i jorden er temmelig lavt. Derfor er der dårlige betingelser for vækst i plantelivet. Udover det er landskabet koldt og iset på baggrund af den lave temperatur. De canadiske myndigheder har haft store problemer med klimaændringer og temperaturstigning, så det har været svært at opretholde isbjørnebestanden i området. Hvis man vælger at rejse til Canada, så gør man det af forskellige årsager. Nogle turister vil ind til storbyerne og shoppe i f.eks. West Edmonton Mall, som er verdens største shopping center. Selvom Canada har en yderst smuk natur, så skal man ikke glemme, hvad landet ellers har at byde på. Kultur og oplevelser er der masser af, hvis man ved, hvor man skal gå hen. Teaterbranchen er nemlig meget udbredt i Canada.Hvis man nu vil ud og se Canadas mange skove, bjerge eller nogle af alle bjørnene, kan man også gøre det. Man kan f.eks. køre over bjergkæden ”Rocky Mountains”, hvor de vilde brunbjørne befinder sig. Det er særligt populært blandt naturglade turister, der nyder at se dyrelivet i deres naturlige omgivelser. Der bor omkring 35,1 millioner indbyggere i Canada, og ud af dem er kun omkring en million mennesker indfødte. Denne del af befolkningen kom til Nordamerika via Beringstrædet for omkring 8.000 år siden, hvor det før i tiden var muligt at krydse kontinenterne, da lavvandet gjorde, at de to lande var landfaste. Denne ene million består af 600.000 indbyggere, som har en officiel status som indianer eller inuit, hvoraf inuitterne tæller for ca. 35.000 mennesker. Indianerne er ansvarlige for at have givet inuitterne deres sekundære navn, eskimoer, som betyder ”dem, der spiser råt kød”. Inuitterne har dog godtaget dette kaldenavn, som også betyder menneske.