Koraller er nogle fantastiske skabninger. De laver det perfekte habitat til mange fisk og blæksprutter. Der findes to hovedgrupper af koraller, de bløde koraller og de hårde koraller. Jeg vil mest kun komme til at skrive om de hårde. Hårde koral-strukturer er en masse små dyr kaldet koralpolypper. Koralpolypperne har et fælles skelet lavet af kalk. Koralrev er ofte bygget på en sokkel af døde koralskeletter. Derfor kaldes de hårde koraller også for koralrevets arkitekter, fordi deres døde skeletter skaber selve koralrevets form. Hårde koraller lever af indirekte fotosyntese, det vil sige at der lever plankton inde i korallen og laver sukker til koralpolypperne. I denne symbiose får koralpolypperne noget sukker, mens planktonet får et sikkert sted at være. Det er desuden planktonets pigment, der giver koraller farve. Skeletterne er hvide ligesom menneskers og koralpolypperne er sløret/ gennemsigtige.
Hvad er kalk lavet af?
Kalk er lavet af calcium og carbontrioxid (CO3), og sammen giver det kalk, som har formlen CaCO3. Der er to grunde til at det ikke bare bliver opløst igen. Den første grund er at det kræver energi at bryde et bånd mellem alle atomer. Den anden grund er at der i oceanerne allerede er opløst så meget calcium og carbontrioxid, at havet har svært ved, at absorbere mere. Dog er havet ikke helt mættet.
Det er gratis at oprette en konto