Mikroskopering af plante- og dyreceller

Formålet med forsøget er at lære at arbejde med mikroskop, fremstille præparater samt at undersøge eksempler på plante- og dyreceller.

Først gennemgås mikroskopet og dets anvendelse:

Materialer: mikroskop, objektglas, dækglas, methylenblåt, tandstikker, spritbrænder, vandpestblade

Mikroskopering af færdige præparater:

Undersøg forskellige præparater af både plante- og dyreceller og tegn og skriv hvordan det ser ud.

Mikroskopering af egne præparater:

Vandpestcelle (en almindelig vandplante med ét cellelag tykke blade, og derfor god at iagttage i mikroskop)

Et grønt blad rives af og anbringes i en dråbe vand på et objektglas. Læg dækglas på.

Tegn bladet ved forskellige forstørrelser

I nogle blade kan der observeres plasmastrømninger hvor grønkornene svømmer rundt i cytoplasmaet

Mindste forstørrelse (10x10). Man kan se cellevæggen, og de større detaljer i bladet, man også kan se uden et mikroskop. Det er dog sværere, at se, hvad der mere er, udover 'skidt', som er det brune. Cellevæggen er meget tydelig stort set over alt.

Mellem forstørrelse (10x14). Når man kiggede, opdagede man grønkornene (kloroplasterne – grønkornene gør bladene grønne og er planternes energiforsyning) bevæge sig (altså grønkornene, der svømmer rundt i cytoplasmaet). Cytoplasmaet er den vandlige opløsning i cellen. Cellekernen indeholder DNA-strengen, som består af generne til selve planten og afgør, hvordan den ser ud. Cellevæggen gør cellen mere hård, hvor cellemembranen afgør hvad der kommer ind og ud af cellen. Cellevæggen er altså cellens skelet. Bladet er mere gulligt, end ved mindste forstørrelse. Cellevæggen er langt mere tydelig også.