Toiletpapiret

De store vægge tårnede sig op rundt om mig. Følelsen af at være lille var enorm. Men det var jeg jo også. Nogle varmende stråler, kom tydeligt til min krop fra det lille pelstæppe, jeg lå på. Det var en dejlig dag. Solen skinnede. Men vi var ikke udenfor. Mor og far gik rundt indenfor. De gik rundt med alle mulige ting i hænderne. Alt det legetøj jeg havde spredt over hele huset, samlede de op, og lagde på plads. Jeg var et nysgerrigt lille barn. Der var stort set ikke noget, jeg ikke kunne finde på. Fingrene gled hen over alle de ting jeg kunne finde. Jeg var alle vegne og legede med alt jeg kunne komme til. Det der med lige at sætte det tilbage var jeg dog ikke så god til. Mor bandede tit over det. Men nogle gange kunne hun ikke lade vær med at grine ad mig. Slet ikke den her dag. Jeg kunne sanse alle mulige sjove lyde ude fra badeværelset. Nysgerrigheden sneg sig op i mig. Hvad havde hun gang i? Det lød sjovt. Stille og roligt bevægede jeg mig på alle fire stille igennem stuen, på vej ind på mit værelse. Jeg sad bare der og legede med nogle dukker, troede min mor. Men jeg sad og ventede. Ventede på lyden af et eller andet jeg kunne lave sjov med. Og så var den der! Det var lyden af en kasse der blev sat på gulvet det var så tydeligt. "Tik, tak, tik, tak." Tiden gik godt nok langsomt. Jeg sad bare og ventede på at min mor ville gå ud af badeværelset uden at sætte kassen på plads. "Så gå dog mor. Jeg vil lege" sad jeg sådan lidt og tænkte. Pludselig hørte jeg nogle fodtrin. Ja, det var mor der gik. Som et lyn fløj jeg ud på badeværelset. Jeg slog ørerne ud for at hører om hun kom tilbage men det lød det ikke som."Nøj!" Tænkte jeg da jeg så hvad der var i kassen. Det var en masse ruller toiletpapir. Det skulle nok blive sjovt. Så jeg tog jo bare en rulle efter rulle og smed rundt med over det hele så alt bare var dækket til med papir. Det var skide skægt. Jeg begyndte at skraldgrine. Og da hørte jeg nogle fodtrin igen. Åh nej. Det var mor. Hun stod bare der og så ned på mig og begyndte så at grine. Hun var lidt sur men synes jeg så så sjov ud at hun glemte det. Og fra den dag af har hun desværre altid husket at sætte kassen op et sted hvor jeg ikke kunne nå den og lave sådan et kæmpe rod igen. Meeen.. Jeg fandt da bare på noget nyt at lave.