1 siders PDF

Meteorer og satellitter

  • Fysik
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Meteorer og satellitter er en fysik-opgave fra 2006 til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 1 side (723 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Redegørelse for stjerneskud, meteorer og meteorbyger, herunder de årlige Qadrantiderne og Lyriderne. Opgaven beskriver også satellitter, deres funktion som 'øjne i rummet' til kortlægning og tv-transmission, samt problematikken med rumaffald.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Informativ redegørelse for meteorer, meteorbyger og satellitter. Teksten er velstruktureret og giver en god introduktion til emnerne, hvilket kan være inspirerende for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • astronomi
  • kometer
  • lyriderne
  • meteorbyger
  • meteorer
  • qadrantiderne
  • rumaffald
  • satellitter
  • stjerneskud

Hvis man ser op mod himlen en stjerneklar aften, kan man være heldig at se et stjerneskud. Det ser ud som om, en stjerne flyver hurtigt hen over himlen og trækker en lang, lysende streg efter sig. Men det har ingenting med stjerner at gøre, for det er en meteor, der styrter ned igennem Jordens atmosfære med over 70km i sekundet. Meteorer bevæger sig rundt i rummet på samme måde som Jorden. Når de er uden for Jordens atmosfære, kaldes de også meteorider, dem kan vi bare ikke se, fordi de er så langt væk og så små. Vi kan kun se dem, når de kommer ind i Jordens atmosfære, hvor de opvarmes.

Hvis en meteor vejer 20 kg, vil den ofte kun veje 14-15kg når den lander på Jorden, resten er smeltet. Det vil svare til, at den mister omkring ½ cm pr sekund i atmosfæren på vej ned til Jorden.

Der findes 2 slags meteorer, sporadiske meteorer og meteorer fra en meteorbyge. Meteorbyge kan også kaldes moteorsværm, meteorregn, eller når der kommer rigtigt mange, meteorstorm. Sporadiske meteorer er de almindelige, der kan vise sig til enhver tid og overalt på himlen. Meteorbyger hænger derimod sammen med kometer. Når Jorden på bestemte tider af året kommer ind i en komets bane, kommer der mange kometrester ind i Jordens atmosfære, og der bliver dannet forholdsvis mange meteorer. Hver meteorbyge har et maksimum, hvor Jorden passerer gennem den tætteste del af kometens bane. Kometresterne bevæger sig i baner rundt i kometens kredsløb.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver