Jeg har fået tildelt denne novelle – den hedder ”Chicken” og er skrevet af Hanne Vibeke Holst i 1987.
Genre
Genren er ”novelle”.
En novelle er en kort fortælling, der koncentrerer sig om ét handlingsforløb eller nogle få situationer. Den handler ofte om, hvordan disse situationer påvirker hovedpersonen. I en novelle er der fokus på handlinger, hvor en roman mere fokuserer på mennesker. Handlingerne indeholder ofte personer, der er i konflikt med hinanden eller i konflikt med noget i samfundet. En novelle er på grund af sin korte form ofte bygget op omkring ét handlingsforløb – samtidig har en novelle et begrænset persongalleri og få miljøer.
Titel
Titler har ofte to betydninger – en konkret betydning og en symbolsk betydning, der er relateret til tekstens tema. Og denne titel er ingen undtagelse. ”Chicken” er navnet på det spil, præstedatteren og Rex spiller sidst i novellen med bilerne – det er den konkrete betydning. Den symbolske betydning handler også om et spil, dog på et langt andet plan. Et spil i samfundet. Den kamp, præstedatteren tager op mod Rex, er nemlig også en magtkamp – den der viger eller giver op har tabt og er ”chicken” – mens vinderen er konge. Ligesom i det konkrete spil. Man kan altså sige, at det reelt er det samme spil – dog på et langt andet plan.
Det er gratis at oprette en konto