Orkanens øje

Eva sad på sit værelse, hele huset var pakket ned. Hendes øjne var helt blanke, tårerne trillede ned af hendes kinder. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på sine forældre, hun havde svært ved at vende sig til at de ikke var der. Oldemor rumsterede rundt nedenunder. Eva havde altid holdt af sin oldemor, så når mor og far ikke var der mere, var hun glad for at det var oldemor hun skulle bo hos. Hun havde været på ferie mange gange hjemme hos oldemor, og havde altid elsket hendes særheder. Men nu var Eva lidt bekymret, en uge om året med en oldemor der tog sit tøj omvendt på, talte med sine katte, kogte pølser i elkedlen og var unaturlig glad for salt. Køreturen var lang, og Eva var ikke helt tryg med oldemor bag rattet. Eva var begyndt at pakke ud på sit nye værelse, og hørte nu oldemors elkedel koge og mikroovnen bippe. Oldemor råbte ”så skal vi spise!”. Eva kiggede underligt på oldemor da hun så hende hælde en halv bøtte salt på sin hotdog. Oldemor spurgte ”glæder du dig til at starte i din nye klasse?”, Eva svarede ”ja det gør jeg vel”, oldemor spurgte ”skal jeg følge dig i skole i morgen?”, tanken om en gammel dame med en kæmpe hat, omvendt regnfrakke og forfulgt af 4 katte, var ikke det Eva ønskede på første skole dag. Eva gik op på sit værelse og tænkte på hvorfor oldemor puttede så meget salt på sin mad, det var sgu da noget mærkeligt noget tænkte Eva. Oldemor kaldte på hende og sagde ”jeg går mig lige en tur” Eva spurgte ”må jeg komme med?” ”Nej!” råbte Oldemor. Eva var nysgerrig og fulgte efter som en spion, hun synes det var mærkeligt at kattene fulgte efter på reder række. Eva fulgte efter i lang tid og det var helt utroligt hvor lang hendes gamle oldemor kunne gå. Lige pludselig gik oldemor ind i en portal til en anden verden, og Eva fulgte efter. Oldemor var åben bart dronning i denne verden, det var en helt anderledes verden nu forstod Eva lige pludselig hvorfor hun ikke måtte gå med. Eva var bange fordi hun kunne ikke finde vejen ud,