Vi sætter os ind i Steens bil. Vi kører væk fra kirken. Jeg sidder på bagsædet og ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre for at få snakken i gang, men så tager Steen ordet og spørger :”Nåh, hvor kommer du så fra?”. Jeg begynder at forklare ham det, og på den måde holder vi snakken i gang. Nu har vi kørt i en halv times tid, og vi nærmer os stedet, hvor festen åbenbart skal holdes. Det er et lille slot eller en stor herregård, som kommer til syne. Steen parkerer bilen, og vi går alle tre sammen hen til hoveddøren. Det er en butler eller en tjener der åbner døren og lukker os ind. Vi bliver ført igennem huset og ud til haven på den anden side, hvor festen holdes. Her står der allerede over hundrede mennesker og snakker sammen samtidig med, at et band optræder på en lille scene bygget til lejligheden. Steen og Britta er på vej hen til brudeparret, der står ved et bord og snakker med en masse mennesker. Jeg skynder mig efter Britta og Steen, som allerede er henne ved brudeparret. :”Og det her er så Jeannette! Øhm, hvor er det egentlig, I kender Jeannette fra?” spørger Steen. Jeg bliver ildrød i hovedet, fordi jeg jo ikke kender hende, men af en eller anden uransagelig grund siger bruden :” Jeannette er en af mine gamle skolekammerater!”. Jeg bliver godt nok lettet, fordi hun har forvekslet mig med en anden.
Det er gratis at oprette en konto