Gareth Bale blev født den 16. juli 1989 i Cardiff i Wales. Hans fulde navn er Gareth Frank Bale. Han er professionel fodboldspiller. Den 26. september 2009 er en dag som Gareth Bale aldrig vil glemme. Det var ikke fordi han selv gjorde noget godt men han fik brudt en forfærdelig stime. I 24 Premier league kampe havde Gareth Bale været involveret i og tabt. Men denne kamp ændrede alt for Gareth Bale. Han fik godt nok kun fem minutter på banen men Tottenham vandt og han fik dermed brudt stimen. Bale blev blandt Tottenhams fans kaldt for forbandelsen. Fansene betragtede ham som en ulykkesfugl grundet den forfærdelige stime. Bale var dengang plaget af skader hvilket forhindrede ham i at spille fast for Tottenham og derfor var det nok mest et tilfælde at han altid endte med at spille kampe hvor Tottenham tabte. Meget er sket på halvandet år. Gareth Bale har taget international fodbold med storm og hans salgspris vurderes nu til cirka 450 millioner kroner. »Tingene er gået hurtigt. Det går op og ned i fodbold det ved vi alle. Men jeg har prøvet at ramme bunden og toppen af skalaen med raketfart. Derfor har jeg heller ingen problemer med at holde begge fødder nede på jorden. Når man har været det sted jeg var for to år siden gælder det om at nyde vært øjeblik det går godt. Jeg er meget ydmyg over for min personlige succes« sagde Gareth Bale i et interview med den engelske avis the telegraph. Den 20. oktober 2010 er en anden dag Bale aldrig glemmer. Tottenham blev kørt midt over i en kamp mod Inter. Tottenham var bagud med 4-0 ved pausen. Bale tog sagen i egen hånd og fra sin position på venstrekanten udraderede han fuldstændig Inters højre back Maicon som kom til at ligne en rystende usikker juniorspiller og smadrede 3 mål i kassen. Tottenham tabte dog alligevel kampen men efter kampen var det Gareth Bale som alle talte om. »Alle er bange for Bale. Maicon er en af verdens bedste højre backer og han blev knust af Bale« sagde Tottenhams Rafael Van Der Vaart efter kampen. 14 dage senere i returkampen i London blev Gareth Bale atter ”man of the match” da han lagde op til to af Tottenhams mål i 3-1 sejren over Inter. Denne gang var det Inters rutinerede back Lucio der blev kørt over af Bale. »Inter kampene er nok mine to bedste kampe i karrieren. Men jeg er stadig irriteret over at vi tabte den første. Jeg hader at tabe og jeg kan ikke bruge personlig succes til noget hvis vi ikke vinder. Jeg har ingen forklaring på hvorfor jeg spillede så godt i de to kampe men jeg følte mig flyvende og så var jeg meget opsat. Det gjaldt især i den første kamp fordi jeg simpelthen ikke kunne acceptere at vi havde lukket fire mål ind på 45 minutter« siger Bale selv om sine fantom præsentationer. I maj 2007 blev Gareth Bale efter en fremragende seniorsæson i Southampton præsenteret i Tottenham. Tottenham betalte fem millioner pund for Bale som dengang blev hentet til klubben som venstre back. Tottenham forpligtede sig desuden til at betale yderligere fem millioner pund til Southampton hvis Bale rundede 20 kampe på to sæsoner. I sin anden sæson alene nåede han 30 kampe. Det startede godt for Gareth Bale. Han scorede tre mål i sine første fire kampe som starter for Tottenham blandt andet i London derbyet mod ærkerivalerne Arsenal. Som blot 18-årig lignede Bale et sandt scoop for Tottenham. Hans talent var heller ikke gået Manchester Uniteds manager Sir Alex Fergusons næse forbi. »Vi prøvede at lokke Gareth til Manchester United. Jeg kunne hurtigt se på hans præstationer i Southampton at knægten var noget helt særligt. Han er hurtig, fysisk stærk og har et godt spark. Med disse egenskaber har man stort set alt hvad der kræves for at få succes i topfodbold. Men Bale valgte desværre Tottenham« siger Alex Ferguson. Bale forklarer selv om valget af Tottenham. »For mig var det vigtigt at jeg kunne se perspektiv i mit skifte. Tottenham garanterede mig spilletid som venstreback mens der var langt større konkurrence i Manchester United. Jeg vidste at jeg var nødt til at spille for at udvikle mig som spiller. Jeg vurderede at presset i Tottenham heller ikke var lige så stort som i Manchester United. Og jeg var meget godt tilfreds med at starte i en klub hvor presset var lidt mindre« lyder det fra Gareth Bale. Den 2. december 2007 blev Bale imidlertid skadet i anklen af en hård tackling. Det gjorde temmelig ondt i anklen efter kampen men lægernes dom var alligevel meget værre end frygtet. »De fortalte mig at min karriere måske var forbi. De var nødt til at sætte en skrue ind i anklen og den skulle fjernes efter tre måneder. Hvis jeg fik smerter efter den blev taget ud var det tvivlsomt om jeg kunne fortsætte som fodboldspiller. Det var den værste besked jeg kunne få. Jeg troede faktisk at det var slut. Men heldigvis kom jeg igen« forklarer Bale. Trods skaden valgte Tottenham at forlænge Bales kontrakt for at vise ham opbakning. Da Gareth Bale var teenager voksede hans krop hurtigere end hans rygrad kunne følge med så han døjede med alvorlige rygsmerter. Det fik ledelsen på Southamptons ungdomsakademi som Bale havde tilhørt siden han var helt lille til at tvivle på Bales fremtidige potentiale. En lang brandtale fra Bales mor Debbie Bale fik imidlertid rektoren på akademiet til at ombestemme sig og anbefale at Southampton skrev en ungdomskontrakt med Gareth Bale. »Min mor gjorde nok hvad enhver forælder ville have gjort. Jeg skylder min familie alt. De har altid støttet mig og troet på at jeg en dag ville nå toppen. Jeg prioriterer min familie højt og jeg prøver at besøge dem så snart jeg har nogle fridage« siger Bale. Gareth Bale er ikke som de andre. Hvor f.eks Rooney tog på ferie til Dubai da han havde problemer på privat fronten og fik en uge fri af hans træner tog Gareth Bale hjem til mor og far i Wales da han fik fire dage fri efter et hårdt program. Han drikker ikke, går aldrig på natklub og han har været sammen med ungdomskæresten Emma siden teenageårene. »Gareth er helt anderledes end mange andre. Han er en af de mest fornuftige knægte i denne verden.« siger Harry Redknapp. I maj 2006 blev Gareth Bale i en alder af 16 år og 315 dage den yngste debutant nogensinde på Wales landshold. Bale havde muligheden for at spille for England på grund af engelske slægtninge men var aldrig i tvivl om hans valg. »Jeg er en ægte Waliser. Jeg ville nok få svært ved at vende hjem til gutterne hvis jeg pludselig spillede for England. Mange siger til mig at jeg ville have større chancer for at vinde en stor slutrunde med England men de har jo ikke vundet noget siden 1966« griner Bale. Gareth Bale betragtes allerede som den største stjerne på det Walisiske landshold og mange spår ham til at blive en større stjerne for det Walisiske landshold end Ian Rush og Ryan Giggs. Gareth Bale er indtil videre loyal over for den klub som har vist ham tillid og støttet ham i modgang. »Tottenham har altid troet på mig. Der var mange der ønskede mig væk i de år med skader og dem dumme rekord (den med flest Premier league kampe i streg uden sejr for en enkelt spiller red.) som alle snakkede om. I stedet blev de ved med at forlænge min kontrakt og hele tiden bakke mig op. Jeg har ingen intentioner om at forlade klubben i denne kontraktperiode (frem til 2014) og så må vi se hvad der sker siden hen« forklarer Bale. Gareth Bale håber inderligt på at kunne føre sit hold til længe ventet succes i de kommende år »Mit erklærede mål er at vinde en stor titel med Tottenham. Det var stort at få klubben med i Champions league og endda gå videre fra gruppespillet men mere vil have mere. Vi vil være med i mesterskabskampen i Premier league. Der er stort potentiale i truppen men den skal måske suppleres med nogle rutinerede kvalitetsspillere. Jeg tror på at jeg en dag kan fejre en titel med Tottenham. Så er mit eventyr i hvert fald fuldendt« slutter Bale af.
Det er gratis at oprette en konto