Efter Jesus' død blev fortællingerne om ham og hans budskab skrevet ned og udbredt i flere lande. Dermed blev kristendommen langsomt til en ny religion. Den blev først udbredt i Middelhavsområdet, men findes i dag i hele verden. Kristendommen er blevet en verdensreligion. Efter Jesus døde begyndte hans disciple at døbe dem, som troede på Jesus og hans budskab. Dåben blev indgangen til Jesus-tilhængernes fællesskab, og en ny religion begyndte at tage form.
Den danske konge Harald Blåtand rejste en stor runesten i Jelling i 965. På stenen står der, at han gjorde danskerne kristne. Stenen kaldes også Danmarks dåbsattest. Historisk set tog det dog meget lang tid at få danskerne til at tro på kristendommen og opgive de nordiske guder. I 1536 brød Danmark med den katolske kirke og blev et protestantisk land. Essensen af kristendommen er retfærdigheden fra Gud. Den retfærdighed, der ikke bare er en målestok, men først og fremmest en gave, som Gud vil forære mennesker.Gaven blev til, da Jesus døde og opstod for os. Derved tog han skraldet for menneskehedens skyld. Og nu tilbyder Gud, at vi kan få del i denne retfærdighed ved troen på Jesus.
Når Gud giver fuldkommen retfærdighed til den Kristus-troende, hænger det nøje sammen med, at han er skaberen, der sætter sit skaberværk umådelig højt. Han ofrer sig som Sønnen for at redde verden fra fortabelsen efter syndefaldets katastrofe. Men Gud er også Helligånden, som overbeviser mennesker om synd og retfærdighed og dom. Uden Helligåndens indsats kan vi nemlig ikke se, at vi har brug for en helt anderledes gennemført retfærdighed end vores egen. Og så ender kristendommen enten i trældom, ligegyldighed eller politiskkorrekt moralisme. Muligheden for at blive reddet fra fortabelsen er at give Gud Helligånd ret, tro på Jesus, og dermed få tilgivelse på grund af hans retfærdighed. 1. Jesus Kristus
Det er gratis at oprette en konto