Sexmobning som magtmiddel blandt børn

Børn bruger sexmobning som en slags "magt" overfor hinanden

Børn allerede i en alder på ti år, begynder med at mobbe hinanden med det ”nye” begreb ”sexmobning” som de unge selv kalder det for. Når jeg fx, går forbi skole gangen, hører jeg, børnene bruge ”sexmobning” frem og tilbage. Dette er især et problem, fordi at de bruger det som en slags ”magtmiddel” overfor hinanden. Ifølge Politikkens artikel, ” Sexmobning er det nye magtmiddel”, har man fundet frem til at børn i en alder på allerede 8-10 år, er begyndt med at bruge denne ”magt overfor for hinanden. Jo Niclasen, som er pædagogisk sociolog med speciale i mobning, siger… ”Det er ikke fuldstændig nyt, at børn og unge bruger sex i deres drillerier eller mobning, men det er blevet langt mere udtalt og synligt end for bare fem-ti år siden. Det seksuelle er ofte gennemgående, og man kan tale om en ny variant af mobbesprog, som spreder sig og findes i stort set alle aldersgrupper”. Han er ude på at sige at denne udvikling stadig ikke er færdig, men stadig ikke lige startet. Forskerne har først fået slået øjnene op, for denne slags, ”fænomen” som selv børnene selv kalder for ”sex mobning”. Mobbeeksperter er enige om, at børn og unges nye måde at nedgøre hinanden på er en slags afspejling af et samfund, hvor porno er lettilgængeligt, og hvor tv-serier og musikvideoer på MTV vrimler med vrikkende numser og liderlige piger. Eksempler ser vi tit, i fx, musikvideoer, hvor verdenskendte synger, og det er tit her problemet, opstår. Fordi at børn meget let, kan få fat i disse videoer, fordi at videoens afsender er så populær. Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorte Marie Søndergaard, der leder et stort projekt om mobning, mener at, ”Der er ingen tvivl om, at børnene henter inspirationen til at bruge det seksuelle som virkemiddel i drillerier og mobning i den seksualiserede kultur, vi lever i. Det ville sådan set være mærkeligt andet, når det er så stærk en del af den vestlige kulturs generelle præmisser for, hvordan vi orienterer os i forhold til hinanden”. Ulempen ved dette er fx, at børns identitets dannelse, stadig er i gang med at finde sin identitet. Dorthe Rasmussen fra AMOK mener at omgivelserne, er en afspejling for samfundet er det pludselig et problem for barnet, og på den måde vil barnets identitetsdannelse udvikle sig. Derfor mener etniske efterkommere, at man skal holde fast i de normer og traditioner, som ens forældre havde. På den måde kan man forhindre udviklingen i at gå stærkt. Dorthe Rasmussen mener også ”at man som voksen er det vigtigt at forstå, at der ikke altid er negative hensigter, selv om sproget kan lyde hårdt. Børn og unge er generelt gode til at sætte grænser over for hinanden”. Dette er jo fordelen ved det, men ulempen, hænger stadig, og udfordringen er at vi fx, ikke har oplevet denne udvikling. Eksperternes råd til bekymrede voksne er at give børnene en modvægt til den opfattelse af seksualitet, de får fra medier og kammerater. Vi har selv været ”med skabere” af det seksualiserede samfund, så forældre, bedsteforældre og fagvoksne skal tage ansvaret på sig og snakke med dem om de pornosider, de kigger på, og det, de siger til hinanden.