For at kunne beskrive elektromagnetiske bølger, må vi lige kigge lidt på, hvad der forstås ved bølger.
Bølgebevægelse er et almindeligt fænomen i naturen. Vi kender bla. lydbølger, lys, vandbølger, bølger på en streng (fx på en guitar).
Vi kan beskrive en bølge ved hjælp af bølgelængde, frekvens, periode eller svingningstid, hastighed eller fart og amplitude.
Figuren til højre viser en såkaldt sinusbølge. Her kan vi se at bølgelængden er lig med afstanden mellem to nabobølgetoppe. Vi bruger ofte det græske bogstav (lambda) for bølgelængden.
Forestiller vi os, at bølgen bliver startet i venstre side og bevæger sig ud af billedet til højre, kan vi spørge, hvor hurtigt bølgegiveren svinger op og ned pr sekund. Dvs. hvor mange hele bølger den generer per sekund. Denne størrelse kalder vi frekvensen, den angiver antal svingninger pr. sekund og den har enheden 1/s = s-1. I forbindelse med svingninger og bølger kaldes enheden s-1 for Hz (Hertz). Vi bruger ofte bogstavet f.
Bølgelængden afhænger dels af frekvensen og dels af bølgehastigheden v. Jo større frekvens jo mindre bølgelængde medens større bølgehastighed giver en længere bølgelængde. Det matematiske udtryk for disse sammenhænge er ganske simpelt:
Endelig taler vi om svingningstiden, dvs. den tid der går for en hel svingning ned og op. Vi bruger det græske bogstav ? (tau) for svingningstiden, og sammenhængen med frekvensen f er .
Det er gratis at oprette en konto