Samfundsudvikling, familie og identitet

Traditionelle-, moderne- og senmoderne samfund

Indholdsfortegnelse

Indledning2

Redegørelse3

Analyse5

Vurdering6

Litteraturliste7

Indledning

Ændringer er ikke til at undvige eller komme uden om, det har specielt spillet en stor rolle i udviklingen i midten af 1800-tallet, som jeg i min opgave længere nede fortælle mere om. Jeg vælger at ligge mit fokus på det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund. Hvor jeg vil forklare hvordan ændringerne er fundet sted og hvordan det enkelte individ har indrettet og tilpasset sig omstændighederne.

Jeg har valgt ”Hvilke ændringer sker der i familiens rolle fra det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund og hvorledes påvirkes identitetsdannelse af denne?” som min problemformulering, da min familie for generationer tilbage har været igennem denne udvikling, synes jeg at det ville være spænende at grave lidt i.

Redegørelse

Kendetegnene for et traditionelt samfund (år 0-1850) er at det er et typisk landbrugssamfund, hvor størstedelen af befolkningen bor i landsbyer, hvor familierne er selvforsynede med dagligvarer. Handel udgør en lille del af økonomien, der kan karakteriseres som naturalieøkonomi. Der betyder handel med varer og ydelser, uden brug af nogen form for penge som betalingsmiddel. Landsbyfællesskabet var nødvendigt, for at få mad på bordet. Det var i landsbyen man fandt sin kone, opfostrede sine børn og der man døde. Det var meget sjældent, at beborene rejste så meget som få kilomenter fra landsbyen. Mange generationer boede sammen under ét tag, kaldet storfamilien. Man boede sammen med sine børnebørn og sine oldeforældre, og det var normalt den gang. For når forældrene og deres børn skulle arbejde i markerne, passede bedsteforældrene de mindste og spædbørnene. Alle hjalp hinanden som de var i stand til, også i tilfælde af sygdom eller ulykker. Det enkelte menneske bliver født ind i en bestemt slægt, og får dermed en bestemt plads i samfundet. Det er et meget statisk samfund, med kun lille mobilitet hvilket betyder at mulighederne for social opstigning er meget små. Man udfylder sin identitet med køn og sin stand. Hvis man bliver født dreng, ved man allerede hvilke roller man skal uddele ham, og det samme gælder med piger. I midten af 1800-tallet (mere præcist år 1850-1970), som er det moderne samfund, begynder Danmark at blive påvirket af en ny form for produktion, som er industriel fremstilling af masseproducerede varer. Urbaniseringen finder sted, og fabrikkerne begynder at få flere og flere arbejdere, kvinder som mænd, der er flyttet ind til byerne fra landet. Naturalieøkonomien bliver erstattet af markedsøkonomi. Markedet og staten får mere indflydelse og spiller en større rolle i det moderne samfund, I forhold til det traditionelle samfund hvor det civile samfundet dominerede. Fra 1600 tallet går det fra en enevældige konge til løbet af 1800 tallet blev Danmark en nationalstat. 5. juli 1849 grundlægges grundloven, hvor er den lovgivende udøvende og dømmende magt adskilles, så det moderne samfund begynder at udvikle sig gevaldigt. Statens offentlige sektors rolle vokser, særlige med udviklingen af velfærdsstaten.