Den lille østat har selvstyre, men er associeret med New Zealand i løs union. Turisme er en ligeledes vigtig indtægtskilde for øerne.
Geografi og miljø
Cook øerne er en ligeledes østat i Stillehavet, som består af 15 små øer. Cookøerne består som sagt af to øgrupper, som ligger nordøst for New Zealand, mellem amerikansk Samoa og Fransk Polynesien. Den største ø i den sydlige øgruppe er øen Rarotonga, hvor hovedstande Avarua jo ligger. På Cookøerne ligger et af verdens største beskyttede områder for hvaler. Øerne blev til som følge af vulkansk aktivitet. Øerne har et tropisk klima med en regnperiode fra december til marts. Øernes areal er blot 241 km2.
Landets historie
Den britiske opdagelsesrejsende og sømand James Cook var jo den første, som ankom til Cookøerne i 1770. Øerne blev opkaldt efter ham. Fire årtier senere kom europæiske missionærer til Cookøerne for at omvende de indfødte til kristendom. I 1858 blev kongedømmet Rarotonga grundlagt, som 30 år senere på egen anmodning blev et britisk protektorat, og i 1893 blev navnet ændret til Cookøernes føderation. De lokale beboere opnåede selvstyre i 1965. Landet fortsatte med at have grundlovsrelaterede forbindelser med New Zealand, som tidligere havde ansvar for styret af østaten.
Det er gratis at oprette en konto