1 / 2 sider - klik for at bladre

Planters formering

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Planters formering er en biologi-opgave fra 2015 til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 2 sider (605 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 28. maj 2020.

Planter (latin plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne. En plante defineres som en autotrof organisme, der kan formere sig med anisogameter. Herved adskiller planterne sig fra f.eks. både dyr og svampe der er heterotrofe.

Mange planter får blomster. Dem bruger de, når de skal formere sig. Blomster ser forskellige ud, men de er bygget op på nogenlunde samme måde.

Blomstens opbygning

Yderst sidder de grønne bægerblade. De beskytter blomsten, mens den er i knop. Inden for bægerbladene sidder kronbladene. De har tit flotte farver, men de kan også være grønne. Blomsten har en hanlig del, som kaldes støvblad, og den har en hunlig del, som kaldes frugtanlæg. Støvblade og frugtanlæg kan sidde i samme blomst eller i hver sin blomst. Det kommer an på planten. Midt i blomsten sidder den hunlige del af blomsten, frugtanlægget, der bliver til en frugt. Det består af: Støvfanget, der fanger det hanlige blomsterstøv (pollen). Griflen, et rør, der fører fra støvfang til frugtknuden. Frugtknuden med de små frøanlæg indeni. Rundt om frugtanlægget kan de hanlige støvblade sidde. Et støvblad består af en lang støvdrager med en støvknap foroven. På støvknappen er der blomsterstøv.

Tværsnit af en skematisk blomst. © Dreamy Girl. Shutterstock.

Medielinks

Fakta om hestehov http://www.dr.dk

Delte links

Markant forårsbebuder optræder kun som han www.dr.dk

Anbefal link Ugyldigt link

Fakta

Vindbestøvede træer: Fx bøg, eg, gran, fyr, pil og birk. Insektbestøvede træer: Fx lind og hestekastanje.

Bestøvning

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver