Det er snart længe siden, at vi sidst så hinanden. Det var lige inden du rejste til din nye by. Men jeg håber i alle kom godt frem, og at der ikke er kommet nogen uventede overraskelser på vejen. Jeg håber også i alle stadig har det godt og får nok at spise i de her krisetider. Jeg skriver det her brev fordi jeg lige vil fortælle dig om, hvordan det står til med mig, min familie og resten af byen lige i øjeblikket.
Kan du huske sidst vi var sammen? Du var på vej ud af byen med din familie, og jeg fulgte jer helt til byporten, for du er jo min bedste ven, og jeg ville ikke give slip på dig. Vi har været venner lige siden folkeskolen, og det skulle der ikke laves om på. Det lovede du mig, og så gik du afsted. Mod et bedre liv, en bedre by, med mere mad. Det håber jeg du fandt.
Da jeg kom hjem efter at have sagt farvel til dig, viste sulten for første gang sit grimme ansigt. På sofaen lå min mor, helt bleg og kold. Det er nok resultatet af den besparelse denne by har lavet på maden til os arbejdere. Der er flere og flere arbejdere i den her by som mister livet. Flere og flere som mister sine kære ligesom jeg gjorde. Alt den mad som bliver givet til de velhavende i stedet for os, som har brug for det. Os som arbejder hele dagen. Os som gør at de velhavende kan få hvad de peger på. Det er os som driver byen, det er simpelthen ikke fair, at det så ikke også er os som for størstedelen af maden.
Det er gratis at oprette en konto