Niue er en lille østat i det vestlige Stillehav. Landet er siden 1974 selvstyret med fri tilknytning til New Zealand.
Geografi og miljø
Niue er som sagt en af verdens største koraløer. Landskabet består hovedsageligt af stejle kalkstensklipper langs kysten med et centralt plateau, som hæver sig til omtrent 60 meter over havet. Øen omkranses af et koralrev, hvis eneste store åbning er på midten af vestkysten i nærheden af hovedstaden Alofi, hvor størstedelen af befolkningen bor. I landets havområder ligger tre andre koralrev. Kystområderne på Niue har utallige kalkstensgrotter. En del af jordbunden er meget usædvanlig på grund af høje niveauer af naturlig radioaktivitet. Tidsforskellen mellem Niue og fastlandet på New Zealand er 23 timer om vinteren på den sydlige halvkugle og 24 timer om sommeren. Klimaet på Niue er tropisk og det regner mest fra november til april.
Landets historie
Niue blev blandt andet befolket som sagt i 900-tallet af polynesere, som jo kom fra Salomon øerne. Derudover antager man, at mennesker fra Tonga kom til øen i 1500-tallet. Da den britiske søkaptajn James Cook ankom til øen i 1774 kastede øens beboere sten på mandskabet, og kaptajnen klarede ikke lægge til land. Øen Niue fik derfor tilnavnet "Savage Island", de vildes ø. Britiske missionærer begyndte at ankomme i 1846. De kidnappede en af de lokale og uddannede ham til præst. Kristendommen spredte sig langsomt fra landsby til landsby. Når kolonier begyndte at sprede sig i området, kom også slavehandlen og tvangsarbejde til øen. Niues konge Fata-a-iki ville overgive
Det er gratis at oprette en konto