Kurven kan fortælle om skævheden i indkomstfordeling i et givet samfund. Det illustreres i et diagram hvor der ad x-aksen er summeret antallet af personer og a y-aksen den summerede indkomst. Hvis indkomstfordelingen er fuldstændig lige vil grafen være 45 ?. Hvis der er en skæv indkomstfordeling viser det grønne areal, som er mellem kurven og 45 ? - linjen, hvor skæv indkomstfordelingen er. Jo større arealet er, jo skævere er indkomstfordelingen.
Dette aflæses fra grafen:
Man kan på grafen se indkomstfordelingen, dog ikke hvor høje indkomsterne er. Jo tættere kurverne for henholdsvis skolelærerne og landmændene ligger på den linje der deler koordinatsystemet i to – altså 45 oC linjen, jo mere lige er fordelingen af den samlede indkomst.
Man kan på Lorenz-kurven se at 60 % af familierne har 50 % af den samlede indkomst for folkeskolelære, og at 50 % af de selvstændige landmænd blot har ca. 17 % af den samlede indkomst.
Hvad viser figuren om indkomstfordelingen blandt landmænd i Danmark?
Figuren viser, at indkomstfordelingen blandt landmænd er meget skævt, dvs. de ’fattigste’ landmænd tjener den laveste procent af indkomstmassen, hvor de ’rigeste’ landmænd tjener den største procent af indkomstmassen. På grafen kan vi se, at den ’fattigste’ tiendedel af landmændene kun tjener 2 procent af indkomstmassen, hvor den ’rigeste’ tiendedel tjener 37-38 procent af indkomstmassen. Det er en forskel på 35-36 procentpoint, fra den ’fattigste’ tiendedel til den ’rigeste’ tiendedel.
Det er gratis at oprette en konto