Der har været meget diskussion om kloning siden lanceringen af fåret Dolly i 1997. Til at starte med var der en meget diskutabel debat for og imod kloning.
Debatten har tilsvarende udviklet sig fra at være en diskussion for eller mod kloning til også at dreje sig om, under hvilke betingelser og til hvilke formål kloning er acceptabel i fremtiden.
Der bliver disse år udviklet gen- og kloningsteknikker, som på forskellig vis vil gøre det muligt at manipulere med menneskelige befrugtede æg, inden de bliver sat op i livmoderen.
Kortlægningen af menneskets gener har gjort det muligt for videnskabsmændene at få adgang til den menneskelige organismes generne. At helbrede sygdomme på kropscelleniveau, men meget tyder på, at det snart vil blive muligt også at ændre kønscellerne - altså de celler, som videregiver arvemassen, og hvor ændringerne derfor går i arv til næste generation.
Udviklingen indenfor forplantningsteknologien har så at sige gjort de menneskelige æg tilgængelige, fordi den har gjort det muligt at håndtere dem udenfor kroppen.
Der er i midler tidligt problemer med høj forekomst af væskeansamlinger i fosterhinderne, og med at afkommet dør ved eller kort efter fødslen. Men som de fortæller er der gode sigter i fremtiden, om at det kommer på plads. Der er således ikke blot bekymringer for de involverede dyrs velfærd, idet kun en lille del af de opnåede drægtigheder rent faktisk resulterer i levedygtigt afkom.
Det er gratis at oprette en konto