En medvirkende årsag til Tysklands industrielle udvikling var oprustningen.
Tyskland var blevet pålagt strenge begrænsninger i landets militære styrker i Versailles-traktaten: Marinen blev begrænset til seks større krigsskibe, og hæren blev begrænset til 100.000 mand, hvoraf kun 4.000 officerer. Tyskland fik ikke lov til at have noget luftforsvar.
Allerede fra 1933 gik Hitler ind for at opbygge de militære styrker. Dette måtte selvsagt gøres i hemmelighed, så at Frankrig og Storbritannien ikke opdagede oprustningen.
Oprustningen kom hurtigt så langt, at briterne og franskmændene måtte reagere. Frankrig forlængede værnepligten, og briterne gik i gang med at udvide deres marine. Hitler svarede øjeblikkelig med også at indføre værnepligt i Tyskland samtidig, som han erklærede, at Tyskland ikke havde til hensigt at overholde rustningsbegrænsningerne i Versailles-traktaten. Tyskland gik derfor i gang med at opbygge Luftwaffe igen.
De andre stormagter reagerde kun svagt på dette. Storbritannien, Italien og Frankrig prøvede at optræde samlet og protestere uden, at Hitler lod sig berøre. Folkeforbundet fordømte Hitlers politik, men Tyskland havde meldt sig ud af Folkeforbundet allerede ved Hitlers magtovertagelse, hvilket indebar, at Folkeforbundet stod uden sanktionsmuligheder.
Hitler ønskede at genopbygge den tyske flåde, men så længe at han ikke havde ressourcer nok til at opbygge både hæren og flåden, var dette ikke muligt. Løsningen var at lave en aftale med Storbritannien om, at størrelsen på den tyske overfladeflåde ikke skulle overstige 35% af størrelsen på den britiske overfladeflåde. Tyskland kunne skaffe sig lige så mange ubåde som Storbritannien. Hitler anså aftalen som en stor diplomatisk sejr.
Det er gratis at oprette en konto