Analyse af Villy Sørensens novelle 'Blot en drengestreg'

Historien handler om 3 drenge. 2 brødre og en ukendt dreng. Brødrenes onkel har mistet et ben, fordi han har fået blodforgiftning, gennem et hul i hans storetå. Drengene møder en dag en legende dreng på en vej, som har slået sin storetå. Drengene er overbevist om, at han skal have savet benet af, for ikke at dø af blodforgiftning. Brødrene saver benet af, men drengen dør alligevel af mangel på blod.

Indledningen starter: (Side 33, linje 1-13) Indledningen er lukket fordi man bliver introduceret for drengene og deres onkel. Man for af vide at onklen har mistet benet på grund af blodforgiftning. Derefter starter midterdelen: (Side 33-38, 14-28 linje) Midterdelen er en konfliktpræsentation, da man først bliver præsenteret for en konflikt som hele fortællingen drejer sig om: ”Du dør jo hvis du ikke får taget benet af for du har blodforgiftning og nu er bacillernes allerede løbet forbi knæet” (s. 34 linje 15-16) Brødrene er overbevist om, at hvis de ikke saver drengens ben af, så dør han af blodforgiftning. Dernæst, drejer det sig om en konfliktbearbejdning, hvor storebroren arbejde på at finde en løsning på hvordan han kan løse konflikten. De starter med at tro at de kan få ham med til doktoren, hvilket de finder ud at drengen ikke vil, så de må save benet af drengen selv. De får ham overtalt ved at snakke om heste, da drengen rigtig godt kan lide heste og han tror også selv han er en hest, og de lover ham at han får sit ben med hjem igen. ”Må jeg få mit ben og beholde?...Ja selvfølgelig og du får det med hjem og lege med… jeg vil være en hest når jeg bliver stor, forklarede den lille mens han tillidsfuldt gik med de to brødre, for den kan løbe alt hvad den kan.” (s. 35 linje 3-6) Konfliktløsningen består af at konflikten løses. Men i dette tilfælde af denne historie, løses problemet ikke helt. Drengen får savet sit ben af, men brødrene forstår ikke at han alligevel dør, ikke af blodforgiftning som de tror men af blodmangel. Slutningen er en åben slutning da forfatteren ikke giver en klar melding om hvad der sker.” Og hun vaskede den hvide som engle. Derefter blev de lagt i seng som storebror havde spået. Men de kom alligevel i avisen den følgende dag. (side 38 linje 28-31) Den giver en utvetydig melding om hvorfor drengene kom i avisen den næste dag. Spørgsmålet bliver ikke besvaret fra forfatterens side af. Læseren forestiller sig hvordan historien ender og besvarer spørgsmålene med sin egen filosofi og forestilling.