Uenigheder mellem Jesus og farisæerne

I første tekstykke helbreder Jesus en lam ved at tilgive ham hans synder, men de skriftkloge farisæere tvivler på Jesus, fordi det kun er Gud, der kan tilgive synder, og ifølge farisæerne er Jesus ikke Guds stedfortræder på jorden, og farisæerne har aldrig set noget lignende. I andet tekststykke møder Jesus en tolder, der hedder Levi, som han beder følge med. Senere spiser Jesus med toldere og syndere, og farisæerne undrer sig over hans barmhjertighed, fordi farisæerne ikke mener, at de skal tilgives af andre end Gud. Jesus sammenligner det at spise med toldere og syndere med det, at det kun er de syge - og ikke de raske - der har brug for lægehjælp. I tredje tekststykke laver Jesus og hans disciple fysisk arbejde på sabbatten, hvilket ikke er tilladt ifølge farisæerne, fordi sabbatten er menneskets hvile. Jesus svarer dertil, at sabbatten er blevet til for menneskets skyld og ikke omvendt, og derfor er Jesus (: Menneskesønnen) herre over sabbatten. Fjerde tekststykke handler i store træk om det samme som det første; nemlig at tilgive en synder og helbrede ham. Denne gang helbreder Jesus blot manden på sabbatten, hvilket giver farisæerne anledning til at holde øje med Jesus, og da farisæerne ser, at han har helbredt manden, beslutter de sig for, at Jesus skal slås ihjel. I femte tekststykke lægger Jesus vægt på, hvad man må og ikke må under sabbatten; i seks dage må man arbejde, men den syvende dag skal fungere som hviledag, og den er hellig for israelitterne, og enhver, der udfører arbejde på hviledagen, skal dø. I tekststykket “Det største bud i loven” finder farisæerne ud af, at Jesus har lukket munden på saddukæerne (samtidens elite), og farisæerne sendte derfor en lovkyndig til Jesus for at høre ham gengive det største bud i loven (: Moseloven), og Jesus svarer rigtigt: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind”, men Jesus tilføjer, at at elske sin næste som dig selv er mindst lige så vigtigt, og det er de to bud, som hele loven hviler på. I tekststykket “Lignelsen om den barmhjertige samaritaner” kommer en lovkyndig til Jesus og spørger, hvordan man skal arve evigt liv, dertil gengiver Jesus det største bud i loven og kommer derefter med lignelsen - han opfordrer den lovkyndige til selv at være barmhjertig. I “Lignelsen om farisæeren og tolderen” fortalte Jesus denne lignelse, om to mænd der kom op til templet for at bede. Den ene var farisæeren og den anden var en tolder, og farisæeren så sig selv højere end andre. Derfor opfordrer Jesus, at man skal være ligesom tolderen, at man ikke så sig selv højere end andre, men hellere ydmyget. I sidste tekststykke kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde til Jesus, som er blevet grebet i ægteskabsbrud. Farisæerne pointerer, at den kvinde, som bliver taget i utroskab, skal stenes til døde - dertil svarer Jesus, at den, der er uden synd, skal kaste den første sten mod kvinden, og derpå går de alle væk, og kvinden bliver tilgivet af Jesus