Redegør for Østrig Ungarns ultimatum til Serbien den 23 juli 1914 og vurder Serbiens muligheder for at opfylde kravene
2.
Redegør for Fritz Fischers årsag forklaring til 1 verdenskrig udbrud. Sammenhold med Tyskland holdning til det Østrig- Ungarske og Serbiens modsætningsforhold
3.
Vurder hvilken betydning kapitlet om kolonierne i verden har for Tysklands udenrigspolitik og dermed årsag til 1 verdenskrig
Synet på 1. Verdenskrig før og under:
1.
Inden 1. Verdenskrig i 1914 brød ud havde man set krigsførelse som gamle historier der stammede tilbage helt fra 1800-tallets krige. De forestillinger man havde om krige var romantiserede tanker om traditionel krigsførelse; tanker om kavaleriet, som angreb fjenden, flotte heste og farverige uniformer. Hvis man skulle dø i krig, ville det have været en heroisk handling og bemærkelsesværdigt idet nationalfølelsen var helt i top før – og dels under – 1. Verdenskrig. Netop det gjorde at folk var villige til at gå i krig for deres fædreland. Man havde også en idé om at man ville drage i krig og hurtigt komme hjem igen, men det billede skulle hurtigt vise sig at blive krakeleret, for krigen varede i fire år og intet var som man tidligere havde regnet med. I og med at krigen var gået fra at være bevægelseskrig blev det nu stillingskrig i skyttegrave, hvor taktikken var at forsvare sig bedst muligt, fordi den teknologiske udvikling tilgodeså forsvar frem for angreb. Grunden til at synet på krigsførelse som noget flot og heroisk hurtigt ændredes, var pga. soldaternes tilstand i skyttegravene. De levede under de mest usle forhold i lange perioder, hvor der var regn og kulde, dårlig hygiejne, sygdom og dårlige forsyningsmuligheder, og i bjergene frøs tusindvis ihjel. Begrebet granatchok stammer fra 1. Verdenskrig, hvor mange soldater blev mere eller mindre sindssyge efter de traumatiske år i skyttegravene med død og ødelæggelse omkring dem.
Det er gratis at oprette en konto