”Vi skal nok køre dig” er navnet på reklamefilmen der i september 2012 blev produceret af det jyske busselskab Midttrafik. Filmen varer 1 minut og 28 sekunder og har udviklet samarbejde med M2Film, derudover er den blevet set over 1 million gange på YouTube og har desuden vundet prisen Epica d’Or 2012. Filmen er instrueret af Marc Wilkins fra New York og producer teamet hos M2Film er Ronni Madsen og Jan P.
En stille og rolig samt grå efterårsdag ændrer sig hurtigt til en glad og positiv solskinsdag, da man i starten af reklamefilmen ser den blå bus trille hen over bakker i det landlige Jylland imod passagerer der slet ikke kan få armene ned af begejstring, klar til at springe på bussen for, at sikre sig de gode pladser. I bussen sidder buschaufføren lænet tilbage med en kop kaffe og med solbriller på, buschaufføren er ”cool”. Målrettet forsætter bussen fremad og vi hører om bussens imponerende egenskaber. For udover de fleksible afgangstider, de gigantiske panoramavinduer, gratis håndtag og cool designerringeklokker, har bussen også sin helt egen vejbane. Reklamefilmen er noget ud over det sædvanlige, og ikke noget man ellers ville forvente af et anerkendt busselskab.
Der bliver i reklamefilmen gjort stort brug af humor. I starten af filmen ser man en mand ligge på vejen med øret ned imod asfalten. Hvad vi ikke ser, er de 7-8 passagerer der også står og venter på bussen. Kameraet filmer først landskabet, så manden der ligger på jorden, hvor der zoomes helt tæt på. Derefter rejser manden sig og det viser sig, at han lyttede til vibrationer i vejen, hvor han i spænding med de andre, kunne konstaterer at bussen var lige om hjørnet. Kameraet filmer herefter ryggen af nogle af passagererne, hvor vi i mellem dem på længere afstand ser manden give dem en ”thumbs up”. Derefter filmer kameraet dem på ekstatisk vis i en større jubelscene. Det er gråt og der er mange skyer på himlen, men straks ændres vejret da bussen kommer kørende i horisonten. En sprække i himlen gør, at solen titter frem og skinner direkte på den blå bus. I baggrunden hører man en særdeles dyb stemme der under reklamefilmen fortæller om det vi ser og bussens uimodståelige egenskaber. Vi finder hurtigt ud af da passagererne er hoppet på bussen, at det er buschaufføren der er den dybe stemme. Der kører en prestigefyldt stemnings musik i baggrundenPassagererne finder sig hurtigt godt til rette og man ser dem omfavne deres pladser og de øvrige goder bussen består af. Efter iagttagelser af bussen indvendig, ser vi nu bussen udefra. Vi ser bl.a. bussen fra nogle unge pigers synsvinkel da bussen passerer en grillbar. Først ser vi bussen og derefter zoomes der ind på en af pigerne der gør tegn på at bussen er stor og lang, som den dybe stemme (buschaufføren) også fortæller om i baggrunden. Fremafrettet kører bussen hurtigt videre og denne gang ser vi den fra en havn, hvor vi ser bussen, fra to drenge på deres scooters synspunkt, dreje rundt og lave hjulspind. Til sidst ser vi bussen fra et villakvarter om natten, her ser vi det fra et ældre ægtepars synsvinkel. I slutningen af filmen ser vi endnu en flok passagerer ved et busstoppested kæmpe om, at komme ind i bussen, for at bestræbe sig de bedst opnåelige pladser. De skubber, maser og kravler på hinanden. Imens hører vi den dybe stemme, buschaufføren, fortælle Midttrafiks logo ”Så stå tidligt op i morgen og få en go’ plads...”.
Det er gratis at oprette en konto