Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre i takt med industrialiseringen og hele den økonomiske udvikling, er det fortsat et centralt erhverv i kraft af nettovalutaindtjeningen og beskæftigelsesvirkningen og som leverandør af daglige fødevarer. Da landbruget beslaglægger næsten 2/3 af landets samlede areal, har erhvervet også en vigtig rolle som forvalter af både kultur- og naturlandskabet.
Dansk landbrug er i høj grad styret af landbrugspolitikken i EU. Økonomisk har dansk landbrug haft stor fordel af EU's landbrugspolitik. Med EU-reformen i 1992 blev der iværksat en gradvis omlægning af tidligere støtteordninger med henblik på en reduktion af såvel landbrugsproduktionen som støtten, bl.a. gennem braklægning og arealtilskud frem for prisstøtte. Reformprocessen fortsatte i det efterfølgende tiår, og fra 2005 er størsteparten af arealtilskud og dyrepræmier gjort uafhængig af produktionens størrelse hos den enkelte landmand, og priserne er tilnærmet verdensmarkedets. Indkomststøtten til den enkelte landmand er herefter baseret på et antal betalingsrettigheder, som han i 2005 fik tildelt på basis af den hidtidige produktion.
Da landbruget er et primærerhverv, vil produktionen uundgåeligt påvirke det omgivende miljø. Samfundets hidtidige bekymring har især været rettet mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. For at begrænse effekten af disse har Folketinget gennem de sidste årtier iværksat flere handlingsplaner. Der er opnået store resultater af indsatsen.
Det er gratis at oprette en konto