Stasi: grundlæggelse, funktion og fængselsforhold i DDR

Stasi blev grundlagt d. 8 Februar 1950 efter sovjetisk forbillede (KGB), og opløst som en konsekvens af den fredelige revolution i vinteren 1989/90. Stasi er blevet markedsført som en af verdens mest effektive – og mest undertrykkende – sikkerheds- og efterretningstjenester. Mottoet var Schild und Schwert der Partei, fordi statssikkerheden var et redskab for det magthavende kommunistparti sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) til at fastholde magten, blandt andet ved at overvåge borgerne. Efterretningsvirksomheden baserede sig på et stort korps af spioner og meddelere. Stasis virksomhed var meget omtalt, men ikke konkret kendt af borgerne i DDR. Stasi var Særligt omtalt er telefonaflytning.

Fangelivet:

Fangerne blev ført til fængslet i lukkede, anonyme specialvogne, så de ikke kunne se, hvor de kom hen. Ved ankomsten blev de registreret, kropsundersøgt, desinficeret(?), frataget al personlig udstyr og fik udleveret undertøj, slåbrok og sutsko. Fangerne måtte ikke tale i cellerne og måtte ikke møde andre fanger på gangene. Et system med røde og grønne lys på gangene fortalte vogterne om fangen kunne gå frem på gangen uden at møde nogen. Der var strenge regler - fx at sovestillingen var på ryggen med begge hænder over tæppet. Det blev tjekket flere gange i timen om reglerne blev overholdt ved at tænde lyset i cellen. Hvis fangen lå forkert blev vedkommende straks vækket og bedt om at overholde sove reglementeret. Vinduerne i fængslet lader lys slippe ind, men de er ikke gennemsigtige. I dagtimerne skulle sengen være redt. Til hver fange var der tilknyttet et hold af forhørene, så fangerne kunne til enhver tid på døgnet blive kaldt til forhør. Forhørene kunne vare 5 minutter eller 5 timer. Det viste fangen aldrig på forhånd. Forhørene kunne komme med dages mellemrum eller med timers mellemrum. Fanger, der ikke overholdt reglerne, blev isoleret i en blæksort gummicelle. Fængslet var til politiske fanger: fx en mor der kom til at sige "dumme kommunister", da hun var utilfreds med børnehaven, en ung mand, som satte et billede af sangeren wolf bierman i vinduet, en journalist der søgte udrejsetilladelse. For DDR staten blev det en industri at indfange folk, der så kunne blive løskøbt af Vesttyskland mod solide vesttyske D-mark, som Vesttysklands valuta hed dengang. Børn af forældre, der søgte udrejse, risikerede tvangsadoption til rettroende DDR partimedlemmer.