Jeg tror, at alle danske elever har prøvet at sidde en søndag aften, med en ordentlig stak lektier på? bordet. Som læren egentlig skulle have i hånden næste mandag morgen. Men aldrig lige har fået tage sig sammen til at lave. Fordi et eller andet ligegyldigt digt, som går 100 år tilbage, skal læses og analyses. Og vi har nok alle prøvet at side i den situation, at man er kørt fuldstændig fast i en opgave, blevet stressede og deprimerede og følt sig uendelig dum over ikke at kunne løse den. Og ens forældre står på siddelinje og kan være bekymret for ens karakter.
Derfor kan jeg simpelthen ikke lade vær’ med at tænke på, om lektier er en måde at pine eleverne på? Eller har de voksne måske en hemmelig organisation? Eller er det fordi, de rent Faktisk Prøver på? at lære os noget? Hvem ved?
Jeg forstår ikke formålet med lektier, og kommer nok aldrig til det. Al den tid og energi man bruger på at trylle noget helt fantastisk frem, på et blankt stykke papir eller på ens bærbar, er spild af tid. Al den tid, kunne man i stedet bruge på alt muligt andet, for eksempel at være sammen med ens venner, familie eller dyrke sine interesser. Er det egentligt ikke også sådan vores samfund er bygget nu om dage. Altså du står tidligt op om morgen, møder til dine aftaler og knokler i adskillige timer. Når du så er færdig med det, venter der egentlig bare noget nyt. For mit vedkommende, skal jeg formegentlig til sport eller lave en stak af lektier. For andres vedkommende har de måske en familie de skal hjem til, som også står på uoverskuelige opgaver efter en lang dag på jobbet.
Det er gratis at oprette en konto