1 / 3 sider - klik for at bladre

Den Globale Vejrmaskine

  • Geografi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Den Globale Vejrmaskine er en geografi-opgave fra 2016 til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.000 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 4. juni 2020.

Den globale vejrmaskine er et stort vindsystem, der påvirker hele verdens klima. Den påvirker temperaturer, orkaner, regn, tørke. Alt i alt er det den, der påvirker klimabælterne på Jorden.

Introduktion  Den globale vejrmaskine er et stort vindsystem, der påvirker hele verdens klima. Den  påvirker temperaturer, orkaner, regn, tørke. Alt i alt er det den, der påvirker klimabælterne på  Jorden.    Indholdsfortegnelse  Højtryk og lavtryk  Vindene og corioliskraften  ITK ­ Den Intertropiske Konvergenszone  Den Globale Vejrmaskine  Hvad vindene påvirker    Højtryk og lavtryk  Atmosfæren prøver at få udlignet højtrykke og lavtrykke. Luften bevæger sig derfor for at få  vinden fra højtrykket hen til et lavtryk. Altså, når der er et højtryk, bevæger vinden sig væk  fra området.  Der er højtryk, når meget luft er blevet samlet i et område. Derimod er der lavtryk, når der er  mindre luft i et område. Det er så også der, hvor vinden bevæger sig hen. Fra højtryk til  lavtryk.  Når der er store forskelle i temperaturen, er der også store forskelle i trykket, fordi kold og  varm luft ikke vejer det samme.    Det er de varme og kolde områder på kloden, der sætter bevægelsen af luften i gang. F.eks.  varmer solen jordens luft op og ved ækvator, hvor luften bliver varmest, medfører det at  luften stiger til vejrs, så der bliver dannet et lavtryk ved ækvator. Jo varmere der er på  jordoverfladen, jo varmere bliver luften og dermed stiger der mere vind op og så kommer der  en større koncentration af luftmolekyler højere oppe i atmosfæren. Derfor dannes der et  højtryk højere oppe i atmosfæren.    Vindene og corioliskraften  Jorden drejer rundt om dens akse fra vest til øst. Fordi at Jorden er bredest ved ækvator og  smallest ved polerne drejes Jorden ved ækvator med en højere fart end den gør ved polerne.  Hvis noget bevæger sig hen over Jorden, altså uden at røre ved Jorden, vil det ikke passere  Jord i en ret linje, men i en buet linje. Det vil passere mere, tæt på ækvator og mindre, tæt på  polerne. Det er faktisk rimelig nemt at forstå, når vi husker på at det ‘noget’ bevæger sig i en  retning uafhængigt at Jorden, der passere under den, og at Jorden drejer hurtigere ved  ækvator end ved Polerne.   

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver