Kultiden: klima, liv og geologi

I Kultiden, for 359-299 millioner år siden, var der meget mere oxygen i atmosfæren. Der blev aflejret enorme lag af kul. Lagene har en stor betydning for mennesket i dag.

Under kultiden forsvandt næsten i kultiden, fordi klimaet blev koldere og tørrere. Det skete fordi iskapper smeltede i Gondawa. Som sagt var træerne meget tørrer, men de første nåletræer dukkede faktisk op i kultiden. I Kultiden opstod de første snegle, tusindben, edderkopper og insekter, som kunne flyve. Leddyrene var de største nogensinde. De blev store, fordi der var mere oxygen i atmosfæren.

I kultiden blev kul fundet i Nordamerika Europa og Kina. I slutningen af kuldtiden var der sumpe, søer og moser i den nordlige del af superkontinentet Pangæa. Der var mange sumpe fordi, planterne og træerne døde, endte de på bunden af sumpene og søerne. Dengang havde bakterier ikke evnen til at nedbryde et træ. Det er også grunden til af de fleste planterester blev begravet før de kunne rådne. De blev først begravet som tykke lag af tørv, der senere blev omdannet til kul i undergrunden.

I Kultiden opstod de første krybdyr. Krybdyr lægger æg med en fast skal. Krybdyrene bredte sig over meget af verden. Det var fordi, de kunne lægge æg på tørt land. I havet levede der koraller, armfødder, pighuder, muslinger, ammonitter, trilobitter, fisk og hajer. Nogle hajer levede som noget nyt i floder og søer.