Drengene fra Sankt Petri foregår under 2. verdenskrig. Vi følger brødrene Lars og Gunnar samt Luffe, Åge og Søren gennem kærlighed og krig. De danner en hemmelig gruppe ved navn Churchill-Klubben, som holder til på Sankt Petri kirkens loft, hvor deres far er præst. Gruppens modstand mod tyskerne består mest af små drengestreger ved at drille tyskerne... men så dukker Otto op.
Drengenes narrestreger bliver mere brutale efter Otto er kommet med i gruppen. Det er ligefrem sabotage. Allerede ved den første drengestreg ved en flyveplads sætter Otto ild til en barak. Efterfølgende begynder de at stjæle våben fra tyskerene og sprænge fabrikker og jernbaner i luften. Drengene bliver set af de tyske soldater under en aktion. Otto når at udløse en sprængladning og gruppen slipper væk. Umiddelbart efter bliver gruppen anholdt undtagen otto, som når at stikke af. Drengene ender i Aalborg arrest, hvor de bliver overvåget af danske og tyske betjente. Efter de var blevet indsat i Aalborg Arrest lykkedes det dem at få indsmuglet en nedstryger. Med den fik de savet sig ud om natten og lavede små aktioner. Næste morgen var de tilbage igen og sørgede for at ingen fandt ud af noget. Det gjorde de flere gange. Til sidst i historien hører vi, at drengene Lars, Gunnar, Åge og Luffe bliver kørt væk i en grågrøn panservogn. På vej gennem byen giver otto ”signalet”, hvilket betyder at han er sluppet fri. Her slutter historien med, at drengene sidder og gynger frem og tilbage i panservognen og synger den gamle remse: Højt, klart og tydeligt.
Det er gratis at oprette en konto