Pizzamanden

Klokken var mange, jeg var alene hjemme. Jeg var sulten, så jeg gik ud i køkkenet og kiggede i køleskabet. Mor havde igen glemt at handle mad ind, det var tredje gang i denne uge. Jeg ringede til min ven Søren, og spurgte om han ikke kom over. Han sagde at han ville komme ved midnat. Søren var altid meget pudsig, Men det tog jeg mig aldrig af.

Sørens forældre var døde i mordbrand, men morderen var aldrig blevet fundet, så han boede ved sin morfar. Det bankede på døren, tre hårde bank og et skrig. Jeg stivnede, Søren ville aldrig banke på den måde, og så skrige bagefter. Jeg gik ud og lukkede op.

Jeg kiggede ud i mørket. Jeg kunne høre skridt. Det kom nærmere, og nærmere, og pludselig stod Søren foran mig. Mit hjerte holdte op med at slå. Jeg havde aldrig fået sådan et stort chok før. Jeg inviterede Søren indenfor, og lukkede døren.

I det Søren kom indenfor begyndte det at tordne. Jeg kiggede ud, det var mærkeligt at det begyndte at tordne her midt om sommeren. Søren satte sig i sofaen, og tændte tv’et. Jeg gik op og ringede efter pizza. Midt i samtalen lagde pizzamanden på, og i det samme sekund bankede det på døren. Det var pizzamanden. Hvordan kunne han komme så hurtigt. Selvom jeg var forbavset tog jeg alligevel imod pizzaerne og betalte.