De hvide mænds slutning er rigtig god, da den lægger op til en masse spørgsmål, hvor der muligvis ikke er noget rigtigt svar. Den er også rigtig god, fordi hele bogen næsten bliver vendt om, da Edwin bliver medlem af korpset, og Lenny indser, at denne verden er forkert. Så de to skifter næsten roller, og det virker rigtig godt. Den lader læseren blive lidt forvirret, men samtidig nysgerrig efter en direkte forklaring på hvordan bogen slutter eller måske at læse 2’eren, hvis der var en. På den anden side kan slutningen måske virke lidt urealistisk, da Lenny ikke kan sige et enkelt ord til eksamen, som om at han er fuldstændig kureret mod den onde verden på så kort tid.
Det bedste kapitel i bogen var klart kapitel 30, da det ligesom forklarede en masse spørgsmål man kunne have, men samtidig lagde op til et kæmpe brag af en slutning. Det virker især rigtig godt i kapitlet, da Edwins forældre vender sig stille om og bare går, imens deres tanker er rettet på at komme videre uden deres søn nu. På vej ud af skolen taber moren studenterhuen ned i skraldespanden, som om at det var det. Da Edwin bliver taget af korpset, ser han Lenny på vejen, men han er ikke, som han plejer. Han ser helt uærlig og ødelagt ud, og det er et rigtig godt spor til, at han måske har forstået Edwins budskab, som var at dette samfund, de lever i, er forkert.
Det er gratis at oprette en konto