Redegør for, hvordan en lov kommer igennem Folketinget, fra ideen opstår til loven bliver vedtaget.
Et lovforslag skal igennem 3 forskellige faser, før at den nye lov kan vedtages.
Fase 1: Den første fase i lovgivningsforløbet sættes i gang, når der er nogle i samfundet der sætter fokus på et problem eller et behov, som kan løses via politik. Det kan være mange forskellige ting, de danske borgere, interesseorganisationer, folketingmedlemmer og folk fra regeringen gerne vil have ændret, de vil måske kunne kører hurtigere på motorvejen, eller have vedtaget en ny hundelov. Det er dog kun folk fra folketinget og regeringens ministre, der kan fremsætte det nye lovforslag.
Fase 2: Fase 2 kaldes også for forberedelsesfasen. Det er her der bliver undersøgt hvordan den nye lov skal udformes. Det er embedsmænd fra det ministerium, som loven kommer til at hører under, der klarer forberedelsen. Det er et ekstremt stort administrativt arbejde at fremsætte et lovforslag, derfor er det oftest regeringen der fremsætter det.
Fase 3: Tredje fase er en del længere end de to første, her skal den nemlig igennem yderligere tre behandlinger. Denne fase kaldes for beslutningsfasen.
1. Behandling: Her i den første behandlingsfase diskutere partiernes ordfører, loven og ministeren svarer på de forskellige spørgsmål der nu kunne være. Det er oftest baggrunden for forslaget der bliver diskuteret her. Når debatten er slut, sendes forslaget videre til det relevante ”stående udvalg” i folketinget. Det kunne fx være trafikudvalget, hvis der var tale om et ny lov inden for de danske veje, der er som regel 17 medlemmer pr. udvalg. Dette udvalg undersøger lovforslaget grundigere og ser på om den nye lov modsiger nogle af de andre love der findes, det må en ny lov nemlig ikke.
Det er gratis at oprette en konto