Før i tiden var den dårlig, som i f. eks. Vietnamkrigen hvor journalisternes kritiske rapporter var medvirkende til en stigende modstand i USA mod krigen. Hvad den amerikanske regering lærte af dette var, at hvis kunne man kontrollere informationerne, kunne man påvirke opinionen hjemme. Den amerikanske hær indførte to nye begreber i den journalistiske dækning. Den ene var briefingen som var udvidede, hyppige pressekonferencer, hvor medievante militærfolk fortalte om slagets gang. Det var noget som blev kaldt pool-systemet, hvilket var en form for repræsentativ journalistik. Hvis de 1.400 journalisterne der var i Saudi-Arabien, hver skulle dække begivenhederne i slagmarken, ville de være til fare, og være i vejen for hæren. Journalisterne blev derfor bedt om at udvælge en lille skare blandt deres egne, som blev eskorteret rundt i krigszonen mod at stille deres observationer til rådighed for kollegerne. Der var selvfølgelig over kritikere af dette system. De klagede over censur. I en rapport fra det anerkendte institut for presseforskning, The Gannett Foundation, fik man at vide, at det i højere grad var fraværet af adgang til personer og steder som skabte hindringer for indsamlingen af virkelige nyheder.
Med den nyere informationsteknologi blev det muligt via satellitter at sende live fra krigsskuepladsen. Den amerikanske tv station CNN begyndte derfor at sende 24 timers udsendelser over krigen, som bragte CNN helt i front, endda med den ene af vestens to journalister i Baghdad. Prisen for disse live udsendelser var, at der ikke var tid til kritisk behandling af det udsendte materiale. Nogle mente, at journalisterne var reduceret til distributører af informationer.
Det er gratis at oprette en konto