Dias 1 Peter: Kampvognen blev udviklet af briterne og franskmændene i henholdsvis 1915 og 1916 i det håb, at den kunne sætte en stopper for skyttegravskrigen. Den skulle kunne trænge frem uden at tage skade af fjendens maskingeværer. Men de første kampvogne led under tekniske vanskeligheder. Problemerne blev efterhånden løst, men kampvognene var langsomme i det ujævne terræn, og deres rækkevidde var begrænset. Dias 2 Johan: Selvom man i 1899 og i 1907 på Haag-konferencen havde forbudt anvendelsen af giftgas, blev gas alligevel benyttet under første verdenskrig. Tyskland tog den i brug i 1915 i håbet om, at det kunne bryde med den stillestående skyttegravskrig. De allierede fulgte hurtigt op og begyndte ligeledes at bruge giftgas. I starten havde man flasker med giftgas, som man åbnede ved fronten og lod drive over i fjendens lejr. Dias 2 Laurids: Den første prototype på et maskingevær blev lavet i 1884. Det blev fra omkring 1895 taget i brug af flere britiske kolonier, men maskingeværet kom først rigtig ind i de europæiske hære sent, fordi det havde et dårligt ry, da det ofte gik i stykker midt i kampens hede. Men op til første verdenskrig blev der lavet nye og forbedrede modeller, bl.a. Vickers maskingeværet, der var mere pålideligt. Det kunne affyre 300-500 skud i minuttet, hvilket var revolutionerende inden for skydevåben, da dette svarer til den ildkraft, som 30-50 mand med almindelige geværer kunne yde. Dias 3 Peter: Flyvemaskinen blev opfundet i 1903 af brødrene Wright, så da krigen brød ud i 1914, var flyvemaskinen kun 11 år gammel. Flyene var ved verdenskrigens udbrud langsomme og kunne ikke flyve særlig højt. I starten af krigen brugte man dem som ubevæbnede observationsfly, men da observationsflyene begyndte at skyde på hinanden, udvikledes der en helt ny kampscene – luftkrigen. Man havde jagerfly, der blev brugt til at skyde fjendens fly ned, og man havde bombefly, der bombede de stillinger, man ikke kunne nå med artilleri. Dias 4 Johan: Artilleriet gennemgik en kæmpe udvikling under første verdenskrig. Mange teknologiske fremskridt inden for artilleriet gjorde våbenarten til en hovedfaktor under krigen. Man udviklede hurtigtskydende, langtrækkende og relativt præcise kanoner. Man opfandt forskellige ammunitionstyper, som ikke bare var kraftigere end tidligere, men som kunne sprænges i luften, inden de gravede sig ned i mudderet, hvilket gav større skadesvirkning. Dias 5 Laurids: Den kejserlige tyske hær anvendte flammekastere på Vestfronten i et forsøg på at skræmme Ententemagternes soldater op af skyttegravene. De blev anvendt første gang i 1914, men de var tunge og uhåndterlige. Der skulle bruges en soldat til at bære brændstoftanken og en anden til at styre flammen. Flammekasterenheder var yderst synlige og sårbare overfor håndvåben.
Det er gratis at oprette en konto