Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført.
Højres oprettelse
Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849. Det var samme år, Danmarks Grundlov blev skrevet. Folkene bestod hovedsageligt af godsejere og embedsmænd, der støttede kongen.
Højrefolkene fik indført Landstinget i Grundloven for at svække Folketinget. I Landstinget var det kun de rigeste borgere, der måtte stemme.
Helstatspolitik mod Ejderpolitik
Højre var tilhænger af den danske Helstat. Partiet ønskede altså at bevare de nordtyske områder Slesvig, Holsten og Lauenborg i løs tilknytning til Danmark.
Men De Nationalliberale trumfede deres ”Danmark til Ejderen”-politik igennem. Den gik ud på at udskille Holsten og Lauenborg fra Danmark, mens Slesvig skulle inddrages i det danske rige. Denne politik førte til, at Danmark tabte de nordtyske områder ved krigen i 1864.
Konkurrence fra Venstre
I 1870 blev partiet Det Forenede Venstre samlet, og Højre blev derefter et parti, der samlede de brede konservative grupper i samfundet. Fælles var troen på Gud, Konge og Fædreland.
I regeringen fra 1849-1901
Højre sad solidt på regeringsmagten indtil systemskiftet i 1901. Højremanden J.B.S. Estrup var konseilspræsident fra 1875-1894 under forfatningskampen. Fra 1885-94 regerede Estrup via provisoriske love, fordi Venstre havde flertal i Folketinget. Han satte både Folketinget og Landstinget udenfor indflydelse.
Det er gratis at oprette en konto