Jeg har aldrig turde tænke på, at være væk fra dig. Bare tanken om ikke at se dig igen gør ondt. Der er stadig 3 timer tilbage af fly turen, og jeg kan ikke få dig ud af hovedet. Jeg kan ikke tænke på andet end dig, på konsekvenserne, på hvordan du har det. Jeg er så ked af, at du fylder så meget, og at jeg har forladt lille Danmark, lille skønne Danmark, som blev for lille.
Jeg sidder på sædenummer 23 – alene. Vi rejste sammen, og vi gjorde det tit. Så at rejse uden dig er forfærdeligt, landingen er det værste. Jeg har altid hadet at flyve, specielt landingen. Men underligt nok, var jeg slet ikke bekymret for landingen, når du holdte min hånd, det var som om, at alt ondt i verden forsvandt, og ingen kunne gøre mig fortræd.
Jeg er meget mere skrøbelig, og jeg glæder mig slet ikke, selvom jeg burde. Jeg har fået muligheden for at komme videre i mit liv, at starte min helt egen virksomhed, og jeg tvivler et sekund på, om det nu var det rigtige valg. Skulle jeg være blevet hos dig? Er det det rigtige valg? Venter du til jeg er kommet hjem?
Det er gratis at oprette en konto