1 / 5 sider - klik for at bladre

Olieudvinding med vandinjektion: journal om kridtaflejringer

  • Geografi
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Olieudvinding med vandinjektion: journal om kridtaflejringer er en geografi-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 5 sider (1.421 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 15. juni 2016.

Journal om olieudvinding fra porøse kridtaflejringer i Nordsøen ved hjælp af vandinjektion. Opgaven redegør for teorien bag olieudvinding, herunder dannelse af olie og kulstofkredsløbet. Den beskriver et forsøg med vandinjektion i en kridtprøve og præsenterer resultater og beregninger for indvindingsgraden.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Detaljeret journal om olieudvinding med vandinjektion, inklusiv teori, forsøgsbeskrivelse og beregninger. God struktur og faglig dybde.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • eksperiment
  • geologi
  • kridtaflejringer
  • kulstofkredsløbet
  • miljøpåvirkning
  • nordsøen
  • olieformation
  • olieudvinding
  • porøsitet
  • vandinjektion

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan udvindingsmetoden med vandinjektion fungerer i praksis, når det drejer sig om at udvinde olie fra porøse kridtaflejringer, som det f.eks. sker i Nordsøen.

Teori:

Ved vandinjektion pumpes store mængder af havvand ned igennem brønden/injektionsboringen til reservoiret, hvor olien befinder sig i hulrum i den porøse kridtaflejring. Da et reservoir oftest er lukket af et impearmabelt segl eller en strukturel/stratigrafisk fælde, kan et tryk opretholdes ved indpumpning af vand i reservoiret. Da vand ikke vil blande sig med olie ”sweeper”/presser vandet olien igennem den porøse kridt/kalk-sten over imod indvindings-/produktionsboringen, hvorved en øget mængde af olie kan udvindes fra reservoiret. Desto højere porøsitet samt permabilitet (sammenhængen af porerum) desto nemmere er det at vandinjektere i reservoiret og i sidste ende forøge olie udvindengen. Ved vandinjektion kan der i bedste fald udnyttes op til ca. 60 procent af den olie som er fanget i porevolumenen i kridtaflejringerne i Nordsøen.

Olie dannes ved at plankton, døde mikroorganismer og lignende organisk materiale dør, synker til bunds og bevares under iltfrie forhold pga. mudder/lerindholdet i sedimentationen. Under anerobe/iltfrie forhold rådner organisk materiale ikke og det bevares hermed. Over tusinder-millioner af år aflejres yderligere sedimenter som f.eks. sand, ler, kalk, kridt oven på det organiske mudder/ler-lag. Efterhånden som laget begraves stiger både tryk og temperatur. Ved temperaturer på ca. 80 °C omdannes organisk materiale til et molekyle som hedder kerogen, der yderligere omdannes til olie og dernæst gas ved temperaturer på 100 og 150 °C. Kridtaflejringer udgør langt størstedelen af aflejrede sedimenter i Nordsøen og er derfor et vigtigt hoved reservoir i Nordsøen. Endvidere er kridtaflejringer oftest aflejrede over jurassiske mudder/ler aflejringer hvor indholdet af organisk materiale er højt. Da olie er lettere end vand vil det naturligt migrere/søge opad og fanges i de porøse og permable ovenliggende kridtaflejringer.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver